KV21: DBU appellerer til foreningerne om at gøre politikerne klogere
Debatmøde i Hornslet Hallen har fokus på idrætspolitik generelt og foreningslivets grundvilkår i Syddjurs.
I anledningen af det forestående kommunalvalg arrangerer DBU Jylland et idrætspolitisk debatmøde, hvor alle kommunens borgere er velkomne.
Debatmødet finder sted 8. november klokken. 19.00-21.00 i Hornslet Hallen.
Mødet er meget aktuelt i den forstand, at Syddjurs netop har måttet tage til takke med en bundplacering i en DIF-undersøgelse af idrætslivets vilkår.
Endvidere forhandler DBU og Syddjurs Kommune i øjeblikket om konditionerne for indgåelse af en såkaldt velfærdsalliance.
Debatmødet har fokus på idrætspolitik generelt og foreningslivets grundvilkår, men stiller skarpt på følgende tre idrætspolitiske emner:
- - Hvordan kan foreningslivet indgå i et samarbejde om samfundsmæssige opgaver?
- - Hvordan kan foreningerne og idrætsorganisationerne involveres i de politiske processer?
- - Hvordan kan foreningerne og idrætsorganisationerne få et tættere samarbejde med de kommunale forvaltninger og institutioner?