DM-titler og ædelt metal
Judo-kæmpere fra Sjelle-Skjørring IF i kamp i Herning.
Efter en lang turneringspause var mere end 300 judokæmpere troppet op i hallen på Holingknuden i Herning for at kæmpe om DM titlerne lørdag 27. november.
Corona gjorde, at titlerne ikke blev uddelt i 2020, så der var mange der var sultne efter at vise kunnen og teknikker frem.
Sjelle-Skjørring IF kunne ved dages afslutning tegne sig for ikke mindre end 3 DM titler, en sølv og en bronzemedalje.
Således sikrede Karen Ehmsen klubben en sølvmedalje i U15/A -63 kr. piger.
Mathias Hauberg Petersen hentede en bronze i Senior/B – 73 kg.
Christian Hæstrup hentede titlen i Senior Herre/A -90 kg.
Cathrine Hæstrup stillede op og vandt både U21/A – 78kg. og Senior Damer/A -78 kg.
Udenfor medaljerækkerne deltog endvidere cheftræner Karsten Kaspersen i Veteran -90 kg. Hvor han endte som nummer 4.
Klubtræner Rasmus Fabain havde ikke det fornødne held til at komme afgørende i spil….han fik således en god portion erfaring med hjem.