Fortsæt til indhold

Stjærs damer sætter modstanderne på plads

Sport
sas

Stjær Boldklubs Serie 3 damer i håndbold forsætter med at sætte modstanderne godt og grundigt på plads.

I hjemmekampen mod TST Tilst blev modstanderen sendt hjem med et sviende nederlag. Det lykkedes kun udeholdet at følge med i kampens første 10 minutter hvorefter Stjær tog fra. Ved pausen var stillingen 16-6 til Stjær.

Der blev vist rigtig gode takter over hele linjen. Hvis Stjær kan holde det gode niveau, ser holdet ind i en oprykning til serie 2, når turneringen slutter i marts.

Der venter både serie 2 og 3 nogle spændende kampe i de kommende uger. Begge hold har indtaget førstepladsen i deres respektive rækker, og ingen af holdene har endnu tabt kampe i forårsturneringen.

Serie 2 holdet spiller deres næste kamp 1. marts på udebane imod VRI og serie 3 holdet mødte TST Tilst igen.

I udekampen med TST Tilst sikrede Stjærs serie 3 damer sig endnu to point. I denne kamp kæmpede TST Tilst for at undgå det samme store nederlag, som de fik da holdene mødtes i første kamp.

Stjær havde kontrol over kampen fra start og kunne i løbet af de første 25 minutter bringe sig foran med fem mål ved pausen til stillingen 11-6.

I anden halvleg fik Stjær en længere scoringspause, og der skulle gå 14 minutter før Stjær igen fik scoret til stillingen 12-8.

Herfra trak Stjær for alvor fra og i de sidste 11 min. lykkes det hjemmeholdet kun at score tre mål.