Fortsæt til indhold

Dårlig 2. halvleg kostede Skanderborg sejren

Skanderborg Håndbold – Horsens HE 21-24 (12-10)

Sport
sas

En føring på 12-10 til pause holdt desværre ikke hjem, da Skanderborgs Ligakvinder mødte lokalrivalerne fra Horsens. HK i Fælledhallen.

En dårlig 2. halvleg var årsagen til nederlaget:

»Vi spillede egentlig en fin 1. halvleg og var selvfølgelig godt tilfredse med at gå til pause foran. Vi kom også godt ud fra pausen, men fra minut 33 til 50 lavede vi kun to mål, og så vinder man ikke håndboldkampe. Det ærgrer mig, for vi viste både sidste gang og denne gang, at vi kan matche Horsens, men udfald i begge kampe er blevet afgørende. Vi skal selvfølgelig have kigget på, hvad der gik galt, og så forsøge at rette op på det til næste uge. Nu venter der nemlig to svære opgør mod Viborg og Herning-Ikast. Derefter møder vi Randers hjemme, og så er vi klar til fire vigtige kampe i kvalifikationsspillet,« siger træner Peter Jagd.

Vi skal selvfølgelig have kigget på, hvad der gik galt, og så forsøge at rette op på det til næste uge. Nu venter der nemlig to svære opgør mod Viborg og Herning-Ikast
Peter Jagd, træner

Næste hjemmekamp er onsdag 16. marts kl. 19 mod Viborg HK.

Skanderborgs målscorere: Henriette Hansen 5, Stine Kristensen 4, Thea Rasmussen 4, Stine Baun 3, Emilie Ytting 2, Steinunn Hansdóttir 1, Lotte Vestergaard 1 og Claudia Rompen 1.