Fem lokale foreninger nomineret til Årets Forening i Østjylland
Fem foreninger i Skanderborg Kommune er nomineret til at blive Årets Forening 2022, som kåres ved DGI Østjyllands årsmøde 27. april.
Fem ud af 19 nominerede foreninger til DGI Østjyllands pris som Årets Forening er fra Skanderborg Kommune.
Det drejer sig om foreningerne Hørning Håndbold, Hørning Tennisklub, fodboldafdelingen i Låsby Boldklub, Skanderborg-Stilling Skytteforening og Stjær Boldklub.
De er alle nomineret til at blive Årets Forening 2022.
Det fremgår af DGI Østjyllands hjemmeside.
Her fremgår det også, at Skanderborg Kommune også er repræsenteret i feltet om at blive Årets Frivillige og Årets Ildsjæl.
Under kategorien Årets Frivillige er Anne Katrine Schmidt fra Låsby Boldklubs fodboldafdeling og Poul Hvidbjerg Jacobsen fra Stjær Nerf. Sidst er Jacob Blach fra Låsby Boldklubs fodboldafdeling blandt fire nominerede til Årets Ildsjæl.
Bestyrelsen udvælger inden årsmødet mellem tre og fem kandidater i hver kategori, som til årsmødet dyster om titlerne.
Kandidaterne bliver løbende fundet.