Fortsæt til indhold

Cheftræner efter nederlag: »GOG var dygtige i forsvaret«

Det endte med et nederlag til GOG for Skanderborg Aarhus Håndbold, da der lørdag aften var tophåndbold i Ceres Arena.

Sport
bo

Det gik ikke som cheftræner Nick Rasmussen havde håbet, da Skanderborg-Aarhus Håndbold lørdag mødte GOG i HTH-ligaens slutspil. Udeholdets forsvar var i en klasse for sig, og det blev afgørende for kampens udfald.

Jeg er lidt ærgerlig over, at vi ikke får mere ud af vores første halvleg. Der synes jeg, at vi var i teten. Så kommer vi ud og taber de første minutter med 4-1, og det endte med at blive dyrt
Nick Rasmussen, cheftræner

»Vi formåede ikke at få møbleret nok rundt på GOG’s midterblok. De var for dygtige derinde på deres 3’ere. Det må vi anerkende. Jeg er lidt ærgerlig over, at vi ikke får mere ud af vores første halvleg. Der synes jeg, at vi var i teten. Så kommer vi ud og taber de første minutter med 4-1, og det endte med at blive dyrt,« konstaterer Nick Rasmussen.

Næste uge hedder opgaven Ribe-Esbjerg HH i Esbjerg.

»Nu handler det om, at vi skal sætte en god træningsuge sammen, så vi er maks klar til at jagte to point nede i Esbjerg næste uge, men først skal jeg lige have dannet mig et mere nuanceret billede af kampen,« tilføjer cheftræneren.

Med otte mål scoret blev Morten Hempel Jensen kåret som kampens spiller for anden kamp i træk, og cheftræneren giver sin unge bagspiller store roser med på vejen.

»Jeg synes, han er virkelig god i øjeblikket. Han løfter et kæmpe ansvar, og han præsterer godt i angrebet, selvom han begynder at spille mere og mere defensivt. Han leverer bare virkelig flot, og det er en imponerende og positiv udvikling, han er inde i,« konstaterer Nick Rasmussen.