Sygdomsramt Rune Bækgaard kæmpede sig i mål
Ryomgårdløberen havde gode forventninger til mandagens maratonløb ved EM i München, men allerede efter ti kilometer kunne Rune Bækgaard godt mærke, at det ikke blev hans dag.
På forhånd have Rune Bækgaard, der bor i Ryomgård men løber for AGF Atletik, frygtet, at høj sol og vindstille ville betyde et lavt udgangstempo ved EM i maraton, der blev løbet mandag på en 42,195 strækning i München.
30 grader og fuld sol, endte temperaturerne med at nå op på i middagsstuden.
Det var naturligvis ens vilkår for samtlige løbere, men for Rune Bækgaard kom løbet aldrig til at forme sig, som han havde håbet.
«Jeg havde det rigtigt dårlig allerede ved 10 km. Derfra var det faktisk bare ren overlevelse. Jeg får kastet op et par gange efter 15 km. Men der var udsolgt,« skrev han mandag aften på Messenger til Lokalavisen.
Den nybagte far, 34-årige Rune Bækgaard, stillede op med en personlig rekord i bagagen, der lød på 2.14.35. Den blev sat ved sidste års NN Marathon Rotterdam i Holland.
Ved mandagens EM trillede Rune Bækgaard i mål i en tid, der hed meget beskedne 2:31:37. Det rakte til en placering som 62.
De tre øvrige danskere sluttede alle foran Rune Bækgaard.
Abdi Ulad med en personlig rekord på 2:11:03 løb en 27. plads hjem i tiden 2:16:41 27.
Andreas Lommer, der kun var kun en del af hold-maraton, og hvis bedste tid lyder på 2:17:21, blev nummer 46 i 2:20:34, og Martin Egebjerg Olesen med en personlig rekord fulstændig lige Rune Bækgaards blev nummer 60 i tiden 2:28:04.
Der var 81 startende løbere ved EM på den ikoniske distance. Kun de 62 gennemførte, så Ryomgårdløberen sluttede således sidst af de, der gennemførte, men han havde trods alt formatet til at kæmpe sig hjem, selvom betingelserne var noget nær umulige.
Løbet var yderst jævnbyrdigt i toppen, hvor Tysklands håb, Richard Ringer, var hurtigst i tiden 2.10.21 foran to løbere fra Israel.
Afstanden i tid mellem nummer 1 og nummer 3 var blot ni sekunder.
Godkendt af Ehrenreich
Karen Ehrenreich, Aarhus 1900 Atletik & Løb, med en fortid i Kolind var eneste dansker i kvindernes klasse.
Hun løb sig til en placering som nummer 43 i tiden 2.44.28
Karen Ehrenreich, snart 38, har en personlig rekord, der hedder 2.43.21. Den satte hun ved Copenhagen Marathon i maj, hvor hun også kunne lade sig kåre som dansk mester.
52 løbere ud af de 65 tilmeldte gennemførte distancen fra start til slut hos kvinderne.
Polske Aleksandra Lisowka var hurtigst i tiden 2:28:36.