Fortsæt til indhold

Godt gang i gamet hos Ry eSport

Sport
Arkiv

sport Ry eSport er kommet godt fra start efter en velbesøgt indvielse i Ry Hallerne 5. september. Der blev hurtigt run på de nyindkøbte 11 gamer-pc’ere, og det er indtil videre blevet til 45 klubmedlemmer, som kommer til træning mandag til fredag på de forskellige hold. Efter nytår bliver det igen muligt at tilmelde sig hold.

Der trænes og dystes i CS:GO (Counter-Strike:Global Offensive), Fortnite og League of Legends. Ry eSport’s elitehold i CS:GO har vundet deres første kampe og er på 1. pladsen i deres ligagruppe.

Klubben har uddannede instruktører på alle pladser og søger for tiden efter nye instruktører til Fortnite. Det er ikke et krav, at man er velbevandret i spillet, blot man vil yde en indsats og gøre det spændende at komme til træning, oplyser Kim Kruse Hansen, der er eSponsoransvarlig i Ry eSport.

Sparekassen Kronjylland er klubsponsor. Ry eSport påskønner at have det lokale erhvervsliv med ombord.

"Både fordi det er med til at finansiere mulighederne for vores medlemmer, men også fordi, vi som en del af Ry Firma og Familie Idræt gerne vil skabe muligheder for lokale virksomheder, der synes eSport kunne være sjovt for deres ansatte," siger Kim Kruse Hansen

Sparekassen Kronjylland er klubsponsor og afdelingsdirektør Anne-Vibeke Frengler havde forleden fundet vejen op til esportslokalet i Ry Hallen for at høre mere om Ry eSport. Privatfoto

ab