AGF-kamp spilles uden tilskuere
Kampen mellem Silkeborg IF og AGF spilles uden tilskuere
Jeppe Rafn
Regeringen har i dag opfordret til, at alle arrangementer med over 1.000 deltagere udskydes eller aflyses.
Divisionsforeningen har derfor påbudt klubberne i 3F Superliga og NordicBet Liga at følge regeringens retningslinjer, men gøre alt for at afvikle kampene i den kommende weekend.
Det betyder efter alt at dømme, at mandagens superligakamp mellem Silkeborg og AGF bliver spillet, men uden tilskuere.
"Vi følger myndighedernes opfordring og spiller uden tilskuere... Vi har ikke planer om at aflyse nogle kampe, så længe der ikke er en sundhedsmæssig vurdering af, at der ikke bør spilles," skriver Diviionsforeningens på sin hjemmeside.