Hørning-trio er verdensmestre
Isabella Wallner, Kate Godtliebsen og Amanda Skaftved Nielsen var en del af Mads Vad-hold
24 junior dansere fra Aarhus (Mads Vad danseskole) – heraf 3 fra Hørning har vundet VM i discoformation. De tre Hørning-piger er Isabella Wallner, Kate Godtliebsen og Amanda Skaftved Nielsen.
VM-konkurrencen foregik i Chomutov, Tjekkiet, og 25 formationshold fra hele verden (dog primært Europa) deltog. I finalen var de danske piger, kaldet 'Biker Girls', oppe mod det tyske landshold, som altså blev besejret.
Verdensmestrene er blevet trænet af Amanda og Ninna Illum, som har deres store andel i resultatet. Super koreografi, særligt udvalgt musik og hård træning har medført at sidste års bronzemedalje er vekslet til guldmedalje.
Kate Godtliebsen vandt desuden bronze i Duo kategorien og Small group kategorien.
cns