Fem Skanderborg-spillere udtaget til landskampe
Både U19 og U21 landsholdet i håndbold har lokal deltagelse
Claus Sonne
Dansk Håndbold Forbund har bud efter en række spillere fra Skanderborg Håndbold i forbindelse med udtagelsen af et landshold hos henholdsvis U19 og U21 drenge.
U19-drengene skal en tur til Frankrig for at spille landskampe, og her er Magnus Haubro, Thor Christesen og Oliver Juul Refsgaard fra Skanderborg med.
Hos U21-drengene er der bud efter Frederik Iversen samt Salah Boutaf. Sidstnævnte er i denne sæson udlånt til Odders 1. divisions herrer, men den talentfulde keeper vender tilbage til Skanderborg til næste sæson.
For begge landshold gælder det, at kampene spille medio april.