4 x sølv til Ry Judo Klub
Kæmperne leverede en flot indsats ved de jysk-fynske mesterskaber
11. maj drog fem kæmpere fra Ry Judo Klub til Herning for at deltage i årets JyskFynske mesterskaber. Og det blev til fire sølvmedaljer: Aziz Sultanov drenge B -28 kg, Bastian Rohde drenge B -40 kg, Søren Hansen drenge B -58 kg samt Steffen Krag veteran +100 kg.
Ry-klubben havde desuden Sigurd Okholm i aktion i drenge B -35kg.
Her har klubben sat ord på deltagernes indsats:
Man starter altid med de letteste først, så Aziz kom ind først i en pulje med 3 modstandere.
I første kamp var han ikke klar, og tabte til den senere puljevinder.
Næste kamp, der var han mere klar, og efter at have kastet sin modstander, fik han kontrol over denne, og kunne holde ham i holdegreb til Ippon, kampen vunden – første sølvmedajle.
Så var det Sigurds tur, og han var udfordret til det yderste mod tre modstandere, der alle var et hoved højere.
Første kamp mod den senere puljevinder var en for stor mundfuld, og han var også overmatchet i de næste to kampe, hvor han prøvede alt, hvad han kunne, uden held, så en portion erfaring denne gang til Sigurd.
Bastian var havnet i en pulje med 5 andre, så han havde et hårdt program foran sig.
Første kamp, igen mod den senere puljevinder, var tabt på 15 sekunder.. Det ville Bastian ikke lige finde sig i, så næste kamp blev vundet på 7 sekunder, og herfra gik det derud af med fede kampe med god teknikker i både stående kamp med gode modkast, men også gode teknikker i gulvkamp; så efter 4 kampe – anden sølvmedalje.
Søren har holdt pause fra kamp i små 4 år, så han var mere end spændt , da hans pulje skulle i gang efter knap 4 timers ventetid.
Igen en pulje med 4 kampe og klø i første kamp af den senere puljevinder. Herefter så han sig ikke tilbage, og de næste tre kampe blev vundet meget overbevisende med gode teknikker, hvor kun den manglende rutine afgjorde, at den indsatte teknik ikke gav fuld Ippon; 10 points- vundet kamp i første forsøg.
Tredje sølvmedalje var en realitet.
Så var tiden kommet til de store drenge, og her stillede Steffen Krag op i veteran +100 kg
Det var en pulje med 4 store herrer, men der blev stadig gået til stålet.
1 første kamp kunne Steffen ikke helt få nok, så da den ordinære kamptid var gået uden der var scoret point, så måtte de herrer ud i golden score, hvor den, der først får point, har vundet.
Efter næsten dobbelt kamptid, fik Steffen scoret Waza-Ari, og havde derved vundet.
Næste kamp var mod puljevinderen, som i sagens natur blev tabt.
Sidste kamp blev vundet i fin stil – fjerde sølvmedalje var hjemme.
cns