Fortsæt til indhold

Skanderborg-herrer nærmer sig toppen

Ribe-Esbjerg blev besejret på Fælleden

Sport
Arkiv

Herreligaen Skanderborg Håndbold – Ribe-Esbjerg HH 29-28 (16-11) Mål Skanderborg: Cornelius Kragh 7, Morten Balling 6, Marcus Mørk 4, Mathias Bitsch 3, Morten Kirk Olesen 2, Nikolaj A. Nielsen 2, Jonas Samuelsson 2, Lars Skaarup 2, Mike Haack 1.

Skanderborg førte fra første angreb og var på intet tidspunkt i kampen bagud mod storsatsende Ribe-Esbjerg HH. Faktisk førte de grønne ganske komfortabelt igennem de første 50 minutter og først i de sidste minutter af kampen kom gæsterne helt tæt på.

2-0, via tre flotte redninger af Kristoffer Laursen, blev til 10-5 på lystavlen. Frustrationen hos gæsterne kunne ses, da den tyske forsvarsspiller Jacob Heil sparkede både skraldespand og harpiksstativ omkuld i ren arrigskab.

Pausestillingen var 16-11, og Mathias Bitsch øgede straks efter første fløjt i 2. halvleg til 17-11, der dog blev til 17-14 og senere 19-17, der dog blev byttet ud med 23-17.

Kampens sidste 10 minutter blev lidt forkrampede, og 24-20 ændret til 25-24. Men sejren blev kørt i garagen.

Kilde: Skanderborg Håndbold