Guld og to gange sølv til Skanderborg Håndbold
Klubbens ungdomshold var repræsenteret ved fire danske mesterskaber
Guld! Lasse Aebeloe, Mads Svangren og nederst Andreas Søegaard jubler over sejren i U18-drengenes DM-finale, hvor Mors-Thy blev besejret efter en dramatisk afslutning, hvor Skanderborg så ud til at smide en sikker sejr væk.
Sådan gik det ikke - og dermed kunne Skanderborg-drengene veksle sølv ved U16-DM for to år siden med DM-guld i denne sæson.
Salah Boutaf var ikke helt ked af sin guldmedalje...
De lokale helte havde stor opbakning fra familie, venner og bekendte - og der var gang i kameraerne bagefter.
Fælleden var i weekenden vært for DM for U16 og U18 drenge - og vi snakker håndbold.
Med Lars Bang i spidsen stod Skanderborg Håndbold for et forrygende arrangement, der trak tæt på 2000 besøgende - heraf mange lokale, der var "grønne i hjertet".
Cheftræner Jesper Holm stopper som træner for de nyslåede danske mestre - og slutter altså på toppen.
Skanderborgs U16-drenge var favoritter i DM-finale mod TIK Taastrup, men det blev sjællænderne, der løb med guldet efter en gyser-afslutning, hvor de to hold skiftedes til at føre. Og nederlag ramte de grønblusede talenter hårdt
Magnus Haubro holdt i den grad tungen lige i munden i U16-drengenes DM-finale. Han var en enmandshær og scorede hele 13 gange i finalen, som Skanderborg tabte til Taastrup.
U16-pigerne fra Skanderborg Håndbold, på billedet, vandt DM-sølv på Sydfyn efter en forrygende indsats og en finale, der blot blev tabt med et enkelt mål.
Klubbens U18-piger måtte "nøjes" med en 4. plads ved DM.
Der var også sølv til klubbens U12-piger ved det uofficielle DM, hvor Ry blev nummer 4 - og Hørning vandt guld og sølv i henholdsvis U10 og U12 drenge.