Søren Holdgaard skifter til Hornbæk
Efter en sæson i Auning har den tidligere superligaspiller valgt at spille sammen med sin tidligere klubkammrat fra Randers-tiden, Søren Pedersen, i Hornbæk
Søren Holdgaard var i sidste sæson en af ankermændene bag Aunings oprykning til Serie 1, men midtstopperen har i sommerpausen valgt at skifte til Hornbæk i Jyllandsserien, som har baner tæt på Holdgårds bopæl i Kronjylland.
Her bliver han genforenet med sin tidligere klubkammerat i Randers FC, Søren Pedersen, som det fremgår af klubbens hjemmeside.
Søren Holdgaard startede ellers ud med at træne i Auning efter sommerpausen for at holde sig i gang, men det bliver Hornbæk, som får glæde af hans evner.
Søren Holdgaard har en fortid i blandt andet AGF, AC Horsens, Aarhus Fremad, Randers FC, Blokhus, FC Djursland og Kristrup.