Fortsæt til indhold

Her er AGF's første modstandere

Bronzevinderne møder jysk traditionsklub i første runde af Superligaen, inden der tages hul på europæisk fodbold.

Sport
ksa

Programmet for næste sæsons Superliga er på plads.

AGF tager hul på sæsonen hjemme, hvor modstanden hedder Vejle Boldklub.

Det skriver AGF på sin hjemmeside.

Kampen fløjtes i gang klokken 14, men forinden er der Aarhus Walk 2023, når fans traditionen tro mødes på Ingerslevs Boulevard og går sammen til Ceres Park.

Herefter træder AGF ind i kvalifikationen til Europa Conference League torsdag den 27. juli, før AGF atter skal spille på hjemmebane mod FC Nordsjælland mandag den 31. juli.

Sæsonens første udekamp for AGF bliver mod nyoprykkede Hvidovre IF, som holdet besøger søndag 6. august.