Fortsæt til indhold

IF Midtdjurs søger gode ideer

Hvis vi skal overleve som forening, skal vi ændre noget af alt det, som vi kender så godt, kunne være overskriften på en kommende konference om IF Midtdjurs' fremtid

Sport
Arkiv

Er IF Midtdjurs parat til fremtiden? Hvor ligger det fremtidige potentiale i IFM? Det vil man prøve at finde svar på ved et udviklingsseminar tirsdag 7. marts kl. 18.30-22 i Klubhuset, Marienhoffvej 13c i Ryomgård.

IF Midtdjurs har cirka 1.000 medlemmer med et svagt vigende niveau i de fleste afdelinger og har som formål ”ved idræt og andet kulturelt virke at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel”.

Der er plads til mange flere af Ryomgårds borgere – specielt nu, hvor foreningen får meget mere halplads, og der er planer om kunstgræsbane, klatrevæg, udbygning af klubhuset m.v.

Kom og byd ind med idéer til f.eks. nye idræts-, kultur- og motionsaktiviteter, nye måder at organisere idrætten og foreningen på, samarbejde mellem byens foreninger og institutioner m.m.

Ideerne samles og prioriteres i løbet af dagen, og de bedste idéer og tiltag bliver bearbejdet på et opfølgende seminar lørdag 18. marts kl. 12.30-17, hvor alle også er velkomne i klubhuset