Flot opbakning til Norddjurs Award 2017
I omegnen af 175 tilskuere deltog i den første udgave af Norddjurs Award i Auning Idræts- og Kulturcenter
Der er absolut basis for at gøre Norddjurs Award til en fast årlig begivenhed. Det viste fremmødet til den første udgave af festen fredag 7. april i i Auning Idræts- og Kulturcenter.
Norddjurs Idrætsråd, Djurslands Bank A/S, Lokalavisen og i Auning Idræts- og Kulturcenter havde i huj og hast skruet et arrangement sammen med folkene i førstnævnte som de udfarende kræfter.
I?omegnen af 175 gæster, unge og lidt ældre, dukkede op, og med Tom Bytoft som en særdeles levende og underholdende konferencier blev brede dele af idrætslivet i Norddjurs Kommune hyldet på behørig vis. I?alt 37 kandidater var nomineret til en af de tre priser.
Bysbarnet på scenen
I?fraværet af Nørager-drengen Kasper Fisker Jensen, der var optaget af en superligakamp for Randers FC, havde FC?Nordsjællands cheftræner Kasper Hjulmand sagt ja til at komme i stedet for at kaste glans over Norddjurs Award 2017.
Det gjorde den passionerede træner på fineste vis med et indlæg om, at holdsport aldrig bliver umoderne.
Hjulmand talte smukt om de mange timer, som han i en ung alder tilbragte i i Auning Idræts- og Kulturcenter, og han gjorde honnør for de frivillige ledere.