Kvadrat-match i Ebeltoft
Ni vindere kåret efter traditionsrig match, der kan arrangeres takket være frivillighed og lokal støtte.
Ebeltoft Golf Club har mere end 400 medlemmer og mange af dem yder en stor frivillig indsats i klubben. Dette sammen med gode lokale sponsorer sikrer klubbens eksistens sammen med de indtægter klubben får, når gæster besøger den smukt beliggende bane.
Hvert år afholdes lokalt sponserede matcher og søndag 6. august blev der afholdt den traditionsrige Kvadrat-match ved Jesper Grandt, hvor der skulle spilles Stableford i tre lige store rækker.
Alle de tilmeldte spillere blev kl. 9 sendt afsted i hold af fire og blev på banen mødt af golfklubbens baneservicevogn, der tilbød mulighed for køb af noget koldt og sødt.
Efter ca. 4 timer i godt golfvejr blev spillerne mødt i klubben af matchlederne Kresten Riis-Jensen og Søren Elming, der gjorde resultatet af dagens match op.
Golfklubbens Café To stod klar, så spillerne efter golfrunden kunne nyde god mad og drikke inden præmieoverrækkelsen.
Dagens vindere i de tre rækker, som blev præmieret med Kvadrat produkter var:
A Rækken: Nr. 1 med 37 point: Brigitte Kambeck. Nr. 2 med 37 point: Per Jakobsen. Nr. 3 med 37 point: Svend Petersen.
B Rækken: Nr. 1 med 39 point: Henrik Veggerby. Nr. 2 med 37 point: Claus Eichel. Nr. 3 med 34 point: Erik Pedersen.
C Rækken: Nr. 1 med 40 point: Carsten Moth. Nr. 2 med 35 point: Elisabeth Broe Parkin. Nr. 3 med 35 point: Annette Ovesen.