Fortsæt til indhold

Seriefodboldens formbarometer: »Vi kunne lige så godt have vundet 6-0«

Nøragers cheftræner Allan Haslund ser frem til at presse topholdene i Serie 1 i de fire sidste spillerunder. Se, hvor Nørager ligger placeret på formbarometret.

Sport

Nørager vandt slaget om Norddjurs Vest i seneste runde, hvor Vivild tog imod på Langhøj Idrætscenter.

Et skadesplaget hjemmehold ligger før de sidste fire spillerunder nummer sjok i Serie 1-rækken.

Cheftræner i Nørager, Allan Haslund, var tilfreds med sit hold efter et par pauvre indsatser.

- Hvad bliver afgørende for, at I vinder lokalopgøret 2-0 over Vivild, Allan Haslund?

»At vi kommer foran i slutningen af første halvleg og stepper op i anden halvleg. Vi kunne lige så godt have vundet 6-0, men brændte mange store muligheder. Bl.a. brændte Lasse ’Panenka’ Katholm et straffespark.

- Hvem vil du fremhæve som kampafgørende spillere på dit eget hold?

»Rasmus ’Ralle’ Jensen med sine to scoringer, og Kasper Sortkjær som sled og slæbte. Men mange gode præstationer efter pausen.«

Vil drille topholdene

- Hvordan ser du på jeres muligheder for oprykning til Jyllandsserien-2 med fire spillerunder igen?

»Det bliver en svært spændende weekend, vi går i møde. Selv møder vi formstærke NB 93, mens nummer 1 og 2, VSK og Hornbæk mødes. Vores mål er at holde fast i tredjepladsen og presse de to førerhold.«

- Hvordan ser skadeslisten hos jer ud før weekendens kamp mod NB93 på Nørager Stadion?

»Håber på alle mand klar. Usikkerhed om William Loft p.g.a. job og Jeppe ’Pylle’ Fuglsang Pedersen ankelskadet men tester ham i løbet af ugen.«

Seriefodboldens formbarometer

Lokalavisens bedømmelse:

Nørager kan med en sejr over NB 93 i weekenden kravle op på rækkens andenplads.

Det kræver, at rækkens nummer 1, VSK, besejrer nummer 2, Hornbæk, i de to klubbers indbyrdes møde.

Placering på formbarometret: 4-tal