55+ og blå i hjertet: Ny loge, hvor stolthed og erindringer mødes

Du husker sikkert, hvor du var og med hvem, da Danmark tog EM-guldet i 1992?

Eller er det måske Champions League-finalen i 1999, der er din favoritkamp?

Slet ikke, for vennerne Kurt Madsen og Torben Olsson, er det en pokalkamp i 1979 i Auning på en smattet fodboldbane bag Auning Idrætscenter.

Vejret var ikke til, at den fine kampbane på stadion måtte benyttes, så kombattanterne, hjemmeholdet Auning IF fra Serie 2 og Bramming BK fra Jyllandsserien, var henvist til en træningsbane.

Gæsterne var favoritter, og de så længe ud til, at de skulle drage fra Auning og til det vestjyske med en komfortabel sejr i bagagen.

Med en god halv time igen havde hjemmeholdets ikoniske målmand, Jørgen ’Jolle’ Munk hentet bolden ud af rusen hele fire gange uden, at hjemmeholdet formåede at svare igen.

Det meget loyale hjemmepublikum var ellers mødt op i stort tal for at støtte byens udvalgte, men bagud 4-0 havde de fleste indstillet sig på, at den snart stod på aftensmad og søndag aften med benene oppe foran husaltret.

De havde imidlertid indstillet sig for tidligt på, at Auning var på vej ud af ’pokalen’, som den landsdækkende turnering hed på fodbold-slang.

Blev vendt på hovedet

En reducering fra hjemmeholdets side fulgt op af endnu en fik pludselig til den ene langside til at stoppe med at small talk’e med naboen.

Da det også blev 4-3 kom der liv på lægterne og endnu mere på banen, hvor Auning med målræven Ebbe Bruun, tidligere topscorer for Randers Freja i divisionerne, som spillende træner nu øjnede muligheden for at få udlignet.

Anført af en ung Torben Pedersen på højrekanten kom der fart over feltet, og gæsterne begyndte at brokke sig højlydt indbyrdes.

Endnu mere, da Auning udlignede inden de 90 minutter var gået.

Dermed vankede der endnu 2 x 15 minutters omkamp og måske en straffesparkskonkurrence, hvis stillingen fortsat var lige.

Alt endte i fryd og gammen. Hjemmeholdet fik prikket endnu et mål ind, og det skulle vise sig at være det forløsende, afgørende mål.

En sensation var en kendsgerning. Dengang var det ikke sædvanen, at et Serie 2 hold kunne udklassere et hold fra Jyllandsserien, men det kunne dette sublime Auning mandskab med 12 spillere, der stort set fuldførte hele sæsonen uden udskiftninger og siden fuldbyrdede året med en oprykning til Serie 1.

Krumtappen i de bagerste geledder hed Peter Hjulmand Nielsen, lærer på Auning Skole og far til Kasper, der sikkert også bivånede kampen. Dengang tænkte ingen på, at Kasper Hjulmand senere skulle blive træner for det danske A-landshold.

Klar med loge

Det er historier fra mindernes lange fodboldallé, der har fået Kurt Madsen og Torben Olsson på ideen med at lave en loge for tidligere Auning koryfæer på fodboldbanen.

»Vi fylder begge 70 næste gang, og vi stoppede i sommers med at spille oldboys, så vi kiggede på hinanden og spurgte næsten samtidig: »Hvad skal vi så give os til?«,« fortæller Kurt Madsen.

»Det blev så til, at vi begyndte lidt i sjov at snakke om at lave en loge, men pludselig blev det seriøst, da vi fik Tommy Hjorth med på ideen. Han kender gud og hvermand og kan nogle tricks på de sociale medier, så pludselig var i gang,« siger Torben Olsson, fast venstre back i Auning IF i noget nær en menneskealder. Trøje nummer 3 var hans, og han har et eksemplar hjemme i privaten, som han nurser om.

Det var fantastisk at møde duoen og udveksle fælles fodboldoplevelser i det lokale fodboldmiljø. Røverhistorierne stod i kø.

»Vi render rundt med et hav af billeder på nethinden, og det er dem vi skal have gjort levende igen, når vi mødes i logen med gamle fodboldkammerater,« siger Kurt Madsen.

Torben Olsson og han har fulgtes ad i livet fra første klasse. Dog var Kurt Madsen i en periode som junior- og ynglingespiller lidt af en farisær, fordi han skiftede den blå-stribede Auning-trøje ud med en grøn Vivild-trøje.

»Vivild havde et fantastisk hold, og de trak i Thøger Brix og mig,« husker Kurt Madsen, der også spillede i rødt i et par seniorsæsoner hos Kristrup i Jyllandsserien og Serie 1, før han vendte snuden hjemad.

Han fremhæver fra sin Vivild-tid Gunnar Moeskjær, en målsluger af rang. Han blev endog Vivilds første unglandsholdsspiller - juniorlandsholdet hed det dengang. Det var ellers uhørt i de år, at en landsbyklub som Vivild kunne få en spiller med på et ungdomslandshold.

To krav for at være med

Torben Olsson og Kurt Madsen er sammen med Tommy Hjorth i fuld gang med at planlægge det første møde i logen, der bliver torsdag 21. marts klokken 18 i caféen i Auning Idrætscenter.

»Vi vil gerne gøre det lidt eksklusivt, så derfor skal man kunne opfylde to krav for at komme i betragtning til logen. Du skal være fyldt 55, og så skal du kunne bevise, at du har spillet mindst en kamp i en Auning-trøje,« forklarer Torben Olsson.

»Der har været lidt yngre som allerede har spurgt, om vi ikke kan give dispensation til tre, der er under 55. Ligesom man må i oldboysturneringen, men så large er vi ikke,« griner Kurt Madsen.

Loge-trioen har planlagt to årlige arrangementer, som altid kommer til at foregå i Auning Idrætscenter. Hertil et event, som kan være mange ting.

Kurt Madsen nævner, at Peter Hjulmand Nielsen har nævnt et besøg af det danske oldboyslandshold som en mulighed.

Til alle fremmødte til det ’stiftende’ møde i logen vanker der en fyldig burger, en særlig logeøl produceret på Randers Bryggeri og kaffe for en flad 50’er.

Selvfølgelig mest af alt snak over bordene om de gyldne fodboldtider i fordums dage, hvor man med Kurt Madsens ord så frem til, at klokken skulle blive 12 lørdag, der var lig med, at man skulle til fodbold.

»Til udekampe, når bilerne var linet op, og vi skulle spille udekamp på den anden side af Randers. Det var sgu’ stort, fordi man skulle lave noget sammen med sine bedste kammerater,« mindes Kurt Madsen

»Eller når vi efter en hjemmekamp sad og hyggede to-tre timer i omklædningsrummet i tredje halvleg og sikkert sluttede af med at køre på ’den gule’ (Auning Kro, red.) eller, hvis det var grillvejr mødtes hjemme i haven hos en af os og havde koner og kærester med,« supplerer Torben Olsson.

»De, der aldrig har prøvet at være en del af et sammentømret fodboldhold, forstår selvfølgelig intet, men for os, der var med, mindes vi sammenholdet som var så stærkt, at det også hjalp os, når vi ikke vandt på fodboldbanen,« husker Kurt Madsen.

Vi har talt os vildt varme, for historier er der nok af. Kavalkaden fortsætter, når ’logebrødrene’ mødes første gang i marts. Mon ikke de mange, der ikke er fyldt 55, har rod i andre klubber og havde deres fodboldmæssige storhedstid i 1970-80’erne vil kigge misundeligt til Auning?

En stor Djursland komsammen?

»Vi har da tænkt tanken. Lad os se, hvordan stemningen er blandt de, der møder op 21. marts,« siger Torben Olsson.