AGF gafler endnu en spiller: »Har vist sig flot frem«
Englænderen Max Power har skrevet under på en kontrakt med AGF.
AGF’s norske sportschef Stig Inge Bjørnebye har haft nok at se til i slutningen af transfervinduet.
For mandag kan aarhusianerne offentliggør endnu en ny spiller i truppen.
Denne gang er der tale om den engelske midtbanespiller Max Power, der har prøvetrænet med holdet den seneste uge. Og det har han gjort så godt, at AGF har valgt at skrive en kontrakt med englænderen sæsonen ud.
»Max har vist sig flot frem mens han har trænet med hos os. Han har imponeret med sin stærke fysik og store ildhu. Han er en engageret spiller, der arbejder hårdt og tager sin fodbold alvorligt, og det er værdier, vi sætter pris på i AGF. Max er allerede faldet godt til i omklædningsrummet, og han bliver en værdifuld del af vores trup i den kommende sæson,« siger sportschef Stig Inge Bjørnebye på klubbens hjememside.
31-årige Max Power kommer til AGF med erfaring fra flere engelske klubber som Sunderland og Wigan, og har over 400 kampe under bæltet fra engelsk fodbold. Heraf næsten 100 fra Championship.
»Jeg er en holdspiller ind til benet - ellers havde jeg ikke fået så mange kamp i England, som jeg har i min karriere. Jeg kan dække flere pladser og byder ind med en god defensiv styrke, et blik for spillet og en stærk vindermentalitet,« siger Max Power om sig selv.
Englænderen kender i forvejen AGF’s engelske assistenttræner Rob Kelly fra deres fælles tid i Wigan. Nu bliver de så genforenet i Aarhus til stor glæde for Max.
»Jeg er meget glad for, at en god uge er endt med, at jeg nu kan skrive en kontrakt med AGF. Jeg har fået et rigtig godt indtryk af klubben og mine nye holdkammerater har taget fremragende i mod mig.«
»Det var det, jeg gik efter, da jeg kom her for en uges tid siden, og nu glæder jeg mig bare til at kunne fortsætte og blive en del af det her fantastiske hold,« siger Max Power.
Seneste klub englænderen har optrådt for var den saudiske klub Al-Qadsiah.