Ny AGF-kamp udsolgt på få timer
2.000 billetter til AGF-udekamp i Polen er revet væk. Udebaneafsnittet blev udsolgt torsdag eftermiddag.
De 2.000 udebanebilletter, AGF fik til rådighed til CL-kvalkampen mod Lech Poznań, er nu afsat.
Det oplyser AGF på klubbens hjemmeside.
Dermed får det danske mesterhold fuld opbakning i returkampen, som spilles 29. juli i Polen.
AGF har fået 2.000 pladser på det store Enea Stadion i Poznań, hvor der er plads til 43.000 tilskuere.
Første kamp spilles i Randers tirsdag 21. juli.