Fortsæt til indhold

27-årig østjyde får grand tour-debut i Vueltaen

Asbjørn Hellemose er blevet udtaget til årets sidste grand tour af Jayco.

Sport
Ritzau

27-årige Asbjørn Hellemose fra Galten står foran en stor oplevelse.

Mandag 17. august er han officielt blevet udtaget til årets sidste grand tour, Vuelta a España. Det oplyser hans arbejdsgiver, Jayco, på sin hjemmeside.

Dermed bliver det første gang, at cykelrytteren fra Østjylland skal deltage i en grand tour.

»Danskeren Asbjørn Hellemose tilføjer endnu et strejf af beslutsomhed til vores hold, når han endelig får sin grand tour-debut. Han vil afsøge enhver mulighed for at gå med i et udbrud,« lyder det på holdets hjemmeside om danskerens udtagelse.

Han skiftede til Jayco forud for 2025-sæsonen. Tidligere har han også kørt for Lidl-Trek på World Touren.

Asbjørn Hellemose kørte indtil 2018 for Hammel Cykle Klub.

Han har sin første professionelle sejr til gode.

Vueltaen begynder på lørdag i Monaco.