Randers FC's nye bomber har en fortid i Grenaa IF
Henry Soares fik en fornem debut på Randers FCs superligamandskab.
Henry Soares, 17, fik en bemærkelsesværdig debut for Randers FC’s superligamandskab, da han blev skiftet ind i det 68. minut i onsdagens pokalkamp mod ASA fra 3. division på Cepheus Park i Randers.
Kort før tid cementerede han sejren med sin scoring til 4-0.
Henry Soares har tidligere spillet for Grenaa IF og FC Djursland og skrev kontrakt med Randers FC som 15-årig.
Unge Henry har en stærk fodboldbaggrund i familien. Hans far, Felipe Soares, er træner på Brazil Football College og tidligere cheftræner for FC Djursland og Grenaa IF.
Felipe Soares kom til Grenaa og Brazil Football College i 2016 og har en fortid som professionel fodboldspiller i Belgien for Standard Liège og KSV Roeselare samt for flere klubber i Brasilien.
Med sin scoring i debutkampen har Henry Soares måske markeret, at han er klar til større opgaver og måske er manden, der kan løse Randers FC’s scoringsproblemer på superligaholdet.
læser
AGF-træner efter nederlag mod Benfica: »Vi er i live«
lige nu