Fortsæt til indhold

AGF udlejer angriber til norsk fodbold

21-årig ghaneser har blot spillet få Superliga-minutter, siden han kom til AGF i 2024.

Sport

AGF udlejer den 21-årige ghanesiske angriber Richmond Gyamfi til Egersunds IK i den næstbedste norske række frem til vinter.

Det oplyses på klubbens hjemmeside.

Det sker som en konsekvens af, at Richmond Gyamfi har haft »langt til fast spilletid siden sin tilbagekomst fra Esbjerg fB«, lyder det.

Richmond Gyamfi var udlejet til Esbjerg fB i den seneste sæson, hvor AGF som bekendt vandt DM.

Det er i det hele taget ikke mange kampminutter, Richmond Gyamfi er blevet tildelt, siden han i sommeren 2024 skiftede til AGF fra Hobro. Det er blot blevet til få og korte indskiftninger og et smut tilbage til Hobro på leje.

I jagten på spilletid og fortsat udvikling smutter Gyamfi nu til Norge, hvor han i Egersunds IK bliver holdkammerat med den tidligere AGF’er Mathias Sauer.

Se video: