Fortsæt til indhold

AGF-profil er blevet opereret. Ude på ubestemt tid

Der kan ikke sættes tidshorisont på, hvornår Kevin Yakob vender tilbage, lyder det fra sundhedsstaben.

Sport
sica

Der er dårligt nyt fra AGF-lejren, hvor der kæmpes med skadede spillere.

Svensk-irakiske Kevin Yakob – som måtte udgå tidligere på sæsonen af Champions League kval-kampen mod Lech Poznan – har således fået foretaget en operation i sit knæ, som blev vurderet nødvendig.

Det skriver AGF på sin hjemmeside, hvor Phil Mansfield, klubbens head of performance and medical, gør status over Kevin Yakobs skade.

»Kevin er nu blevet opereret i sit knæ på baggrund af flere undersøgelser. Vi overvejede siden skaden opstod, om en operation var nødvendig eller ej, men i sidste ende var det vores vurdering, at det var det.«

»På grund af Kevins historik er det ikke ansvarligt at sætte en tidshorisont på, hvornår han er tilbage. Det er på ubestemt tid og han tager det nu måned for måned. Kevin ønsker heller ikke, at der bliver offentliggjort flere detaljer om hans skade - det er, hvad vi kan fortælle om Kevins status nu, hvor han begynder sit genoptræningsforløb, siger Phil Mansfield.

Der er dog også enkelte gode nyheder fra skadeslisten.

Frederik Tingager kom tilbage i kamp i onsdagens pokal-kamp mod BK Skjold, som AGF vandt 6-1.

Også Tomás Óli Kristánsson - der for nylig brækkede hånden i en U19 kamp - gør fremskridt. Han træner nu med en særlig skinne, oplyser AGF.

Oskar Haugstrup er også tilbage på træningsbanen efter en måned ude.

Det samme er Nicolai Poulsen, som sig sit comeback.

Eric Kahl måtte udgå af søndagens Superliga-kamp, men forventes ikke ude i længere tid.

Gift Links plejer også sin skade med fremskridt. Han forventes dog først at være tilbage efter den kommende landsholdspause.

Se video: