Toldstedets venner: Ny forening starter med stor opbakning. Kræmmerne fik ikke held med at rive huset ned
Lokal opbakning til Toldstedets Venner markerer et skridt fremad for bevarelse af historiske bygninger.
Opstartsmødet for Toldstedets Venner forleden gik godt med ca. 30 fremmødte og over 450 likes på Nationalparkens hjemmeside.
Mange har vist interesse for husets historie og ønsker at bidrage med ideer eller praktisk hjælp, fortæller Susanne Krogstrup, Kultur- og projektmedarbejder ved Nationalpark Mols Bjerge.
Spejdere, gymnasielærere, orienteringsløbere, lystfiskere og naturformidlere vil gerne bruge huset, når det er sat i stand.
Foreningen Toldstedets Venner er nu dannet med forstander Kenneth Degnbol, Kalø Højskole, som formand, og første bestyrelsesmøde 26. maj.
Et arbejdshold under ledelse af Kim Withen Olesen, konservativ byrådskandidat og formand for DN Syddjurs og tømrermester i det civile liv, er gået gang med oprydningen på stedet.
.Nationalparken har bevilget 10.000 kr til en container til affald.
»Vi opretter snart en konto til medlemsindmeldelse og en Facebook-side for opdateringer,« siger Susanne Krogstrup, der sidder med i bestyrelsen i Toldstedets Venner.
Toldstedets historie
Toldstedet har en rig historie, der knytter sig til Nappedam havn, som i dag er en lystbådehavn.
Nappedam havn opstod som et knudepunkt for transport og handel.
De initiativrige Mols-bønder ønskede bedre transportmuligheder for deres varer og produkter, hvilket førte til stiftelsen af Århusbugtens Dampskibsselskab i 1874.
Selskabet opererede med tre dampskibe, der anløb fem steder på Mols, herunder Nappedam.
Det nuværende havnehus er en skalmuret rest af det gamle pakhus, og molen ud fra huset er resterne af den oprindelige anløbsbro.
Toldstedet, det lille hus i skovkanten, var bolig for en tolder, der skulle sikre statens afgift på alle indgående varer, en funktion der kan sammenlignes med nutidens moms.
Den første bestyrelse
Toldstedets nyvalgte bestyrelse består af følgende:
- Kenneth Degnbol, formand
- Hans Christian Pedersen, kasserer
- Kim Withen Olesen, byggeleder
- Karsten Jensen
- Susanne Krogstrup
- Lene Bach Larsen, suppleant
- Mogens Fredriksen, suppleant