Fortsæt til indhold

Efter 7 år frifindes aarhusianer: »Det er en kæmpe glæde«

En sag om bedrageri er trukket i langdrag. Endelig får den tidligere topchef fred for anklagerne.

Aarhus
nln

Næsten syv år efter, Søren Schriver blev bortvist som Hummel-topchef og politianmeldt, er alle anklager tirsdag 3. oktober blevet droppet.

Det står i en pressemeddelelse fra Søren Schriver og sin advokat.

Hummel ejere, Christian Stadil og Thor Stadil, var de to personer, der dengang førte kniven mod Søren Schriver. Han var blevet politianmeldt for økonomiske-finter og bedrageri.

»Jeg er rigtig, rigtig glad for, at jeg nu er frifundet for alle anklager i sagen om Hummel, som jeg mener har trukket ud i alt, alt for mange år,« siger Søren Schriver, der til dagligt bor på Aarhus Ø.

Den tidligere topchefs advokat, Mikkel Nielsen, peger på, at anklagerne var bygget på fejlagtige dokumenter fra Hummels tyrkiske advokat.

»Vi har gjort anklagemyndigheden opmærksom på, at der var noget forkert omkring de centrale dokumenter, der var fremlagt af Hummels tyrkiske advokat i forbindelse med anmeldelsen, idet indholdet var i direkte modstrid med det, der var registreret i det offentlige tyrkiske selskabsregister. Noget tydet på, at de er blevet produceret af advokaten til at miskreditere Søren Schriver,« mener Mikkel Nielsen.

Derfor indkaldte Mikkel Nielsen advokaten, men hun nægtede at rejse til Danmark. Hvilket er en af de væsentlige grunde til, at anklagemyndigheden har droppet anklagerne.

Den nye vej

Søren Schriver har valgt ikke at føre sag om uberettiget fyring, i stedet har han fokuseret på at investere i mindre og mellemstore virksomheder, siden sin afgang.

»Det er en kæmpe glæde at få lov til at hjælpe til i en række helt utroligt spændende virksomheder. Både personligt og økonomisk har jeg det rigtigt godt,« fortæller den frifundet tidligere topchef.

Søren Schriver har været medejer af og i ledelsen af virksomheder som: Designers Company, Lakrids By Bülow, Pilgrim Smykker, Bisgaard Børnesko, Vulkan Brand Bureau, Bechsöndergaard og senest entreprenør-virksomheden JDH-Byg, som specialister sig i bæredygtigt byggeri.