Letbane i problemer: Ny melding kalder på tålmodighed
Is, sne og blade har tidligere skabt problemer for letbanen, nu viser det sig at denne runde af sne kommer til at skabe forstyrrelser længere, end først antaget.
Følg vores liveblog om uvejret HER.
Pendlerne mellem Grenaa og Aarhus må finde tålmodigheden frem.
Den nyeste meddelelse fra Midttrafik lyder nemlig, at linjeføringen L1 ikke kommer til at fungere hele fredag. Værre endnu regner den offentlige transport ikke med at kunne køre med normal drift inden mandag - tidligst. Det oplyser Midttrafik på dets hjemmeside.
»Rydning af skinner og perroner for de meget store mængder sne trækker desværre ud, og det får fortsat konsekvenser for driften de kommende dage,« skriver Midttrafik.
Ligesom linjeføringen L1, kommer længere strækninger af L2 også til at skulle vente til mandag, hvis ikke længere.
Kun mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital kommer regner trafikselskabet med at kunne køre med letbanen i løbet af fredag 5. januar.
»På de øvrige strækninger på L2 er der ingen kørsel fredag, og vi forventer tidligst normal drift i løbet af mandag,« oplyser Midttrafik.
Om Letbanen skriver firmaet også, at det ikke er muligt at indsætte erstatningsbusser før tidligst mandag. Pendlere må derfor se langt efter den normale rute.
Bussernes ruter står også hen i det uvisse. Her lyder meldingen blot, at de ikke kommer til at køre i løbet af torsdagen.
Flextrafik og handicapkørsel er også indstillet til og med torsdag 4. januar, oplyser Midttrafik.
»Rejsegarantien dækker ikke, da problemerne skyldes vejret.«