Snekaos lammer skole: Kan ske for flere
Ovenpå det vilde vejr, som har overrasket flere myndigheder, melder daginstitutioner nu ud, at de holder lukket.
Lokale meldinger fra skoler og daginstitutioner begynder at rulle ud.
Hårup-Elev Skoler holder i skrivende stund lukket som den eneste, men Aarhus Kommune forventer, at der kommer flere meldinger fra institutionerne.
»Det vil være en stor hjælp, hvis forældre har mulighed for at holde børn hjemme eller finde andre løsninger til pasning,« skriver afdelingen for Børn og Unge på Facebook.
Samtidig melder de ud, at de stræber efter at holde skoler, dagtilbud og fritidstilbud åbne, så børn med behov for pasning kan tages hånd om.
Forældre vil blive kontaktet på Aula, hvis deres børns institutioner må lukke. En af grundene til lukningen af enkelte institutioner er, at flere offentlige transportmidler er indstillet, og flere pædagoger og lærere kan have svært ved at nå frem.
Fælg vores liveblog om snekaoset her.