Svend Erik er glad, men også virkelig bekymret: Nu retter han alvorlige anklager mod borgmesteren

Støvet har lagt sig, solen skinner (sådan da), og sommerferien står for døren. 65-årige Svend Erik Kristensen er ligesom så mange andre på nippet til trække stikket for en stund.

Efter flere års intensiv og udmagrende kamp imod en udvidelse af Aarhus Havn burde han kunne koble af glad og fri for bekymringer, for han fik dét, han ønskede allermest. Udvidelsen er skrinlagt, hvis ikke helt lagt i graven.

Men noget ved sagen nager fortsat formanden for Beskyt Havmiljøet i Danmark, og han er alvorligt bekymret. For det aarhusianske lokaldemokrati og for det, han kalder en »utrolig farlig glidebane«.

»Jeg synes, der er nogle tegn i den her sag, som er ganske farlige for vores demokrati, og som vi bør tage meget alvorligt,« forklarer han.

Bekymringen har han haft længe, men det er først efter den seneste tids udvikling i sagen, at han føler sig klar til for alvor at lufte den - og til at rette en meget alvorlig kritik mod Mærsk og især borgmester og havneformand Jacob Bundsgaard (S). En kritik, de ikke ønsker at kommentere.

Tilbageholdte oplysninger

Svend Erik Kristensens bekymring bunder i hele miseren om behovet for en havneudvidelse - eller manglen på samme, alt efter hvem man spørger.

Argumentet fra Aarhus Havn og byrådets politiske flertal har fra start været, at der er behov for mere plads til fremtidens containervækst. Den vækst kunne der umuligt blive plads til på de eksisterende arealer, lød det.

Selvom byrådets forligskreds 19. juni besluttede at pause udvidelsen på ubestemt tid efter underkendelse af statens styrelser og Planklagenævnet, så trak operatøren på den aarhusianske containerterminal, Mærsk, reelt tæppet væk under argumentet for udvidelsen, da rederigiganten kort efter erklærede, at den slet ikke har brug for mere plads.

To milliarder kroner er Mærsk klar til at smide i en modernisering, der vil øge kapaciteten med mindst 50 pct., og således er havnen fremtidssikret i meget lang tid.

Altså var byrådets flertal snublende tæt på grundløst at have givet den kommunalt ejede havn grønt lys til at spendere over tre milliarder kroner på at snuppe 135 hektar (hvis man regner molen med) af Aarhusbugten.

»Man skal huske perspektiverne. Det her var en kæmpe beslutning - måske den største nogensinde i kommunen - med konsekvenser for by, borgere, havmiljø og økonomi. Så vi er jublende lykkelige over redningen på målstregen.«

»Men når man ser det samlede forløb, og hvor galt det kunne være gået, mener vi, at processen har været ret problematisk for at sige det mildt. Navnlig er det problematisk, at der åbenlyst har været forholdt offentligheden og flertallet af byrådsmedlemmerne nogle meget væsentlige oplysninger,« siger foreningsformanden, der i årevis har prøvet at overbevise havnen og politikerne om, at netop effektivisering og modernisering var vejen at gå. For det har det været verden over i andre havne.

Mærsks dobbeltrolle

Når han siger, at vigtige oplysninger er blevet skjult, så taler han blandt andet om den dobbeltrolle, han mener, at Mærsk har spillet.

Rederiet kunne langt tidligere i processen have fortalt offentligheden om dets holdning til udvidelsen og de muligheder, der er på det 100 hektar store areal, siger han om Mærsk, der trods opfordringer gennem flere år ikke har villet kommentere sagen.

»Når Mærsk fire timer efter pressemødet kommer med en meddelelse om investeringsplaner, så skriger det til himlen. De planer har de jo ikke lavet på fire timer. Man har vidst det her i mange år. Mærsk er så stort et selskab, som nyder særstatus i det danske samfund og har et meget stort øre hos landets øverste top. Så har man altså også en samfundspligt,« fastslår Svend Erik Kristensen.

Som tidligere erhvervsleder med fremtrædende poster har Svend Erik Kristensen et vist indblik i magtspil, og hvordan tingene foregår i de øvre luftlag i erhvervslivet.

Så selvom han mener, at Mærsk har en moralsk forpligtelse til at spille med mere åbne kort, vil han ikke klandre selskabet for at pleje egne interesser.

»Det har jeg også gjort som erhvervsleder, og det gør alle andre erhvervsledere også. Der er der intet galt i, men sagen er, at jeg har meget svært ved at se, at det var i deres interesse at tilbageholde den oplysning, de nu er kommet frem med. Tværtimod er jeg overbevist om, at de havde fået samme resultat, hvis den viden var kommet på banen, da de skulle aflevere høringssvar.«

Ingen beviser

Derimod vil han gerne klandre borgmesteren/havneformanden, men for at forstå Svend Erik Kristensens kritik af Jacob Bundsgaard, skal vi lige have baggrunden på plads.

Havmiljø-formanden er af den klare overbevisning, at Mærsk aldrig har ønsket en havneudvidelse, fordi rederiet har plads nok til egne aktiviteter, og fordi det kunne resultere i, at en konkurrent fik foden inden for på Aarhus Havn.

Alligevel bakkede Mærsk op om udvidelsen med et tre linjer langt og ret vagt høringssvar. Det kom dog i stand under meget mystiske omstændigheder, som nærværende avis kunne afsløre i 2023, og den afsløring hæfter Svend Erik Kristensen sig ved.

»Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at borgmesteren har givet Mærsk mundkurv på,« udbryder han alvorstungt.

Kort før høringsfristens udløb mødtes Mærsk med embedsmænd i kommunen og fortalte, at man var på vej med et høringssvar. Hvad der stod i det, vides stadig ikke, men det fik i hvert fald embedsværket til fluks at sætte et hastemøde op mellem Mærsk-toppen, borgmesteren og havnedirektøren allerede dagen efter.

Og Svend Erik Kristensen er sikker på, at høringssvaret blev ændret fra, at Mærsk var imod, til at Mærsk nu var for havneudvidelsen.

»Man påstod, at man bare talte om almindeligheder. Come on, vi er jo ikke børn. Når der afholdes to møder med en dags mellemrum under de omstændigheder og mellem så vigtige personer, så taler man selvfølgelig ikke om vind og vejr. Det er at tale ned til borgerne at komme med så useriøs en søforklaring. Man har siden da været fuldt vidende om Mærsks planer, og hvad der kunne lade sig gøre.«

Det er en alvorlig anklage, du kommer med, for du siger jo, at havnen og borgmesteren har løjet overfor både byrådet og borgerne?

»Det er min klare opfattelse, ja. Og jeg er bekendt med, at der snakkes i krogene i borgmesterens afdeling, for der er medarbejdere, som var vidende om det her spil. Det er en offentlig kendt hemmelighed, at der til borgmesterkontoret blev sendt et udkast til et høringssvar fra Mærsk, som flere medarbejdere har læst.«

Din Avis Aarhus Onsdag har undersøgt sagen grundigt, men det er ikke lykkedes avisen af få udkastet udleveret eller indholdet bekræftet. Derimod har Søren Boel Pedersen, manager for Business Aarhus, og havnedirektør Thomas Haber Borch, som begge deltog på hastemødet, sagt, at indholdet i høringssvaret ikke blev ændret, mens Mærsk og borgmesteren har forholdt sig tavse om mødet.

Kan du bakke din anklage op med beviser?

»Det kan jeg ikke. Men enhver, der kan lægge to og to sammen, må nødvendigvis komme frem til det resultat. At jeg ikke kan bevise det i retten, er jeg klar over, for jeg har ikke beviserne i hånden, men jeg kan ikke komme til en anden konklusion,« fastslår Svend Erik Kristensen.

En farlig glidebane

Han bemærker også, at hverken Aarhus Havn eller borgmesteren har villet svare avisen på, hvad de vidste om Mærsks muligheder og planer.

»Det forstår jeg godt, at de ikke vil, og det fører mig frem til, at jeg er sgu bekymret for vores demokrati. Jeg oplever, at man er på en utrolig farlig glidebane, som bevæger sig i retning af, at alle godt ved, at der fortælles usandheder, og at der manipuleres med sandheden. Men stemningen er blevet: ”Nå ja, sådan er det jo”. Der har nærmest bredt sig en opfattelse af, at man ikke kan opnå politiske resultater, hvis ikke man slynger en usandhed ud af og til, når det er betimeligt.«

Adspurgt, om han kan give et eksempel på løgn og manipulation, sender han avisen et lydklip fra P4 Østjylland i april omhandlende klapning.

Her var Svend Erik Kristensen først igennem med kritik af, at man har ansøgt om tilladelse til klapning af bundslam ved Yderflak 2 i Kattegat. Dernæst blev Jacob Bundsgaard interviewet og bedyrede, at der var tale om en formalitet, og at man forventer at undgå klapning.

Seks dage senere sendte Aarhus Havn en entreprise på 100 mio. kr. i udbud indeholdende bl.a. klapning ved Yderflak 2.

»Sådan et licitationsmateriale er voldsomt omfattende. Det har taget måneder at lave. Du skal ikke bilde mig ind, at en havneformand er uvidende om, at man er ved at offentliggøre så stort et udbud. Han taler direkte mod bedre vidende, og det er et eksempel på, at man haler en usandhed ud ad ærmet for åben mikrofon. Det er i den grad belastende for vores lokale demokrati, og jeg synes, det er kritisk,« siger Svend Erik Kristensen.

For nylig fortalte to af byrådets ”havnepartier”, Venstre og SF, til denne avis, at Mærsks melding om at kunne øge kapaciteten kom bag på dem.

Den viden ville de gerne have haft, før de indgik aftale om udvidelsen, sagde de, og ifølge Svend Erik Kristensen peger pilen ikke på Mærsk, men borgmesteren.

»Efter min klare opfattelse hviler hovedansvaret, for at den viden ikke er gået videre, på borgmesteren. Han har under hele forløbet forsøgt at lægge låg på alle oplysninger, der kunne tale imod en havneudvidelse, så mit skyts retter sig mod ham. Men i samme åndedrag mener jeg også, at Mærsk burde have været deres samfundsansvar bevidst. Det tjener dem ikke til ære, at de hoppede med på galejen og holdt oplysningerne tilbage, indtil udvidelsen blev skrinlagt.«

Det er svært at tro, at en så magtfuld aktør som Mærsk skulle lade sig diktere til at holde tæt af en borgmester. Er det realistisk, når eks. Arla og Salling godt turde sige, at de var imod en udvidelse?

»Man kan jo også stille sig selv spørgsmålet, hvad Mærsk er blevet lovet til gengæld? Salling og Arla blev kritiseret og ligefrem latterliggjort. Der var nærmest åben klapjagt på de to direktører i forhold til, om de nu også havde deres bestyrelsers opbakning. Så jeg kan da godt forstå, at Mærsk derfor har bevæget sig lidt mere diskret, inden de indsendte høringssvar,« siger Svend Erik Kristensen.

Konspirationsteoretiker?

Men hvad så nu? Går formanden for Beskyt Havmiljøet i Danmark på sommerferie med den her svada, fordi han håber på, at han kan overbevise byrådet om at iværksætte en uvildig undersøgelse? Nej, for forløbet med havneudvidelsen har gjort, at han simpelthen har ikke tillid til, at en sådan vil kunne grave sandheden frem.

Og den undersøgelse af, hvorfor man ikke kunne få havneudvidelsen igennem, der bliver sat i gang, giver han intet for.

»Det er fuldstændig utilstedeligt at spilde skattekroner på at undersøge, om medarbejderne i Teknik og Miljø er inkompetente. Hvor er det dog lavt, at man kan finde på det, når man udmærket ved, at ansvaret primært ligger på borgmesteren og rådmanden. Hvis ansvaret skulle undersøges, var det nok at stille de to herrer foran et spejl, så ville de få øje på det.«

Men han har brug for at få lettet sit bryst, råbt vagt i gevær og luftet sine bekymringer, inden roen kan indfinde sig.

»Et eller andet sted håber jeg bare på, at de retskafne byrådsmedlemmer, som der heldigvis er et stort flertal af, vil yde presset for, at vi kommer væk fra den glidebane med usandheder og manipulationer.«

Jeg er nødt til at vende tilbage til, at du ikke har nogen beviser. Er du ikke nervøs for at blive afskrevet som konspirationsteoretiker? Hvorfor skulle man tro på dig?

Svend Erik Kristensen holder en længere tænkepause...

»Hvis intet af det, vi har sagt undervejs, havde holdt stik, så ville man da se på mig med hovedrysten og sige, at jeg bare er en tosse, der skyder til højre og venstre. Men alt det, vi er kommet med, har været meget velunderbygget, og vi har fået medhold i næsten alt. Vi har også hele tiden sagt, at Mærsk var i stand til at øge kapaciteten. Så jeg synes faktisk, at der er vældigt fine indikationer på, at troværdigheden er større på vores side af bordet end på den modsatte. Det tror jeg også, at den almindelige borger i Aarhus vil finde.«

Mærsk og Jacob Bundsgaard har fået tilsendt det fulde interview med Svend Erik Kristensen, men har ikke ønsket at svare på hans kritik eller gå i rette med hans påstande.