Fortsæt til indhold

Kendt og afholdt læge er død

Aarhus
Gerda JensenTh. Nielsensvej 24, Grundfør, 8382 Hinnerup

Jeg har modtaget det sørgelige budskab, at min tidligere læge, Barbara Carlsen, er død af hjertestop.

Barbara var min læge fra 1987, til hun stoppede i 2010. Derefter havde jeg den glæde at blive ved med at have kontakt med hende til hendes død.

Barbara var en kendt og afholdt læge i Hinnerup. Hun var en særdeles grundig og dygtig læge, som altid var der 100 procent for sine patienter.

Barbara var jo flygtning fra DDR, og da jeg har interesseret mig meget for tysk og Tyskland, specielt DDR, som jeg havde besøgt med skoleelever, var det et emne, Barbara og jeg beskæftigede os meget med.

Det var spændende at høre om hendes liv i DDR og flugten derfra.

Barbara var glad for musik og spillede fagot i Aarhus Amatørsymfoniorkester.

Nu er hun her ikke mere.

Æret være Barbaras minde.