Fortsæt til indhold

En myndig skole bygger på tillid

Hvad sker der med lærerens og mesterens rolle, når den relation udfordres af både ny teknologi og en svækket skolekultur.

Aarhus
Lene TanggaardProfessor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Lene Tanggaard. Foto: Martin Thomas Ford

For år tilbage besøgte jeg en elektriker- og VVS-installatørkreds på Fyn. Her var en samling af mestre og virksomhedsledere samlet med ambitionen om at tiltrække flere elektriker- og installatørlærlinge til deres virksomheder. Forsamlingen var især optaget af, hvordan man skaber en god praktik for eleverne. Jeg var inviteret til at fortælle om min forskning på erhvervsuddannelserne med særlig fokus på det at lære i praktik.

Inden jeg nærmest nåede at sige et ord, rakte en tidligere mester fra forsamlingen sin hånd op. Han sagde:

»Lene, jeg har forberedt mig godt. Det har jeg gjort ved i lørdags at invitere fem-seks af de lærlinge, jeg har haft gennem tiden til middag. Mens vi spiste, spurgte jeg dem, om der var noget, jeg gjorde i sin tid som mester, som havde haft betydning for dem. Og de svarede: Ja, din tillid til os og derigennem vores tillid til, at vi kunne lære noget af dig.«

Da jeg kom ud i min bil den aften, tog jeg en lap papir og skrev pointen ned. Jeg puttede lappen i bukselommen og bukserne i vaskemaskinen, så jeg har aldrig set noten siden, men jeg husker den lyslevende, fordi den gjorde stort indtryk på mig.

Mesteren beskrev det, jeg vil kalde den væsentligste ingrediens i det at lære noget: At elever og studerende har tillid til, at de kan lære noget af den, der underviser, og at læreren eller mesteren omvendt har tillid til, at eleverne er lærevillige. Netop den tillid er i øjeblikket voldsomt udfordret. Den kunstige intelligens arbejder tilsyneladende hurtigere og kvikkere, end et menneske og en lærer, der har brug for at hvile og sove, nogensinde kommer i nærheden af. Så hvorfor skal jeg lære noget af en lærer, kan eleverne spørge? Chatten svarer hurtigere.

Samtidig er skolen som institution udfordret også på tillidsdimensionen. I skrivende stund lovbehandles regeringens forslag om, at lærerne skal have mulighed for at gribe fysisk ind og fjerne en elev, der forstyrrer undervisningen. Det er ikke længere sådan, at eleverne på forhånd ved, hvordan man opfører sig på en skole. Ingen har nødvendigvis fortalt dem det. Skolen værger sig måske også ved at gøre det. Så kan vi løse autoritetsproblemer med en ny lov, der legitimerer, at man fjerner problemerne. Måske virker det. Måske stikker sagen lidt dybere, hvis vi tænker over det med et tillidsperspektiv.

Som min kollega Noomi Matthiesen og jeg skrev i en kronik i Kristeligt Dagblad i 2025, er autoritet ikke undertrykkende magt. Hvis man er nødt til at ty til tvang, eksempelvis ved at slæbe et barn hen over linoleumsgulvet for at fjerne dem fra fællessang, har man ikke autoritet. Men man har heller ikke autoritet, hvis man må overtale eleverne gennem rationelle argumenter. Hvis enhver opgave skal forhandles, og læreren må forlade sig på deres evne til overtalelse, har de ikke autoritet.

Vi er i stedet nødt til at acceptere det ulige forhold, at man bør lytte til den, som har autoritet. Det beror på, at den anden er en overlegen i henseende til viden og indsigt eller færdigheder. Som den aarhusianske teolog Løgstrup lærte os, er der forskel på tilranet autoritet, der er undertrykkende, og beror på tvang eller ydmygelser, og den tilskudte autoritet, der er tillagt af den anden. Autoritet er dermed noget, man får tildelt af den anden, der accepterer uligheden.

Lærerens autoritet hviler således på, at de værner om elevens tillid og tager ansvar for det. Det er svært, når tillidsforholdet til skolen helt grundlæggende er under pres. Det er derfra, at vi må arbejde og forstå, hvad der sker i skolen i dag.