Fortsæt til indhold

Overvågning gavner de fleste

Debat
Flemming Kragh Thomassen, Saturnvej 7, Hadsten Kandidat til byrådsvalget i Favrskov Kommune for Venstre

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

For mange er ordet videoovervågning desværre negativt ladet, da det får mange af os til at tænke på at blive overvåget, og det er de færreste, der kan lide at føle sig overvåget, uanset hensigten.

Når videoovervågning bruges i det offentlige rum, er det oftest for at forebygge kriminalitet.

Der er meget store krav til hvordan optagelserne herfra håndteres. Videoklip må alene hentes ud, hvis det er til brug for efterforskning, og optagelserne må højest gemmes i 30 dage.

Derfor er der ikke tale om overvågning af enkeltpersoner, men overvågning for at forebygge eksempelvis hærværk eller til efterforskning, hvis skaden er sket.

Før sommerferien indledte mit firma et samarbejde med en lokal spejderforening i Favrskov Kommune, da de gentagne gange havde oplevet udfordringer med uønsket brug af deres faciliteter og udearealer.

Det primære fokus ved mere overvågning i Favrskov Kommune bør derfor ligge på de gode afledte effekter, der er ved videoovervågning.

Problemet var ikke, at området blev brugt af andre end spejderne, men at der beklageligvis blev tændt bål, ødelagt udstyr, smidt affald og lavet hærværk.

Overordnet set har spejderne haft et ønske om, at andre kunne fortsætte med at bruge deres faciliteter, og løsningen med overvågning har haft den præventive effekt, de ønskede. De har ikke oplevet nogen problemer hen over sommeren, hvor der ellers har været problemer flere steder i Favrskov Kommune.

Det primære fokus ved mere overvågning i Favrskov Kommune bør derfor ligge på de gode afledte effekter, der er ved videoovervågning.

Jeg tror også, at mange unge vil tage godt imod det, da det efter min opfattelse er en lille gruppe af unge, der ikke kan finde ud af at behandle andres ting ordentligt. Overvågning vil derfor, udover at være forebyggende, være en hjælp for flertallet af unge.

Derfor mener jeg ikke, vi bør tøve med at lave overvågning, hvor det er nødvendigt.