Nu skal der bygges et nyt plejehjem i Galten
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Onsdag 29. september vedtog Skanderborg Byråd det nye budget for 2022, og de kommende år. Det er et godt budget for Galten-Skovby området.
Der skal bygges, så der er 87 boliger til plejekrævende ældre midt i Galten by. Hertil kommer servicearealer, arealer til aktiviteter for ældre og til sundhedsområdet.
Et sådant byggeri koster 260 millioner, hvoraf vi har afsat 60,5 millioner på budgettet for 2022 til 2026. De øvrige 200 millioner financieres via en boligforeningen.
Jeg er rigtig glad for at vi nu endelig kan komme i gang med den længe tiltrængte udbygning af pladser, og give de ældre nogle mere tilsvarende boligforhold.
Havehusene og Bøgehaven bevares. Den gamle plan med udbygning af Bøgehaven, så det bliver til en halvcirkel, indgår i projektet.
De øvrige boliger bygges i etaper, således at der først bygges på den gamle Rådhusgrund. Herefter skal Tjørnehaven rives ned, og der skal bygges nye boliger på den grund. Ved at dele projekt kan de ældre, der bor på Tjørnehaven tilbydes plads i det nye byggeri, og derved undgå en midlertidig flytning udenfor byen.
Jeg er rigtig glad for at vi nu endelig kan komme i gang med den længe tiltrængte udbygning af pladser, og give de ældre nogle mere tilsvarende boligforhold.
Gode fysiske forhold er ligeledes vigtige for at give gode arbejdsforhold for det plejepersonale, der har deres daglige arbejde med at pleje og passe de ældre.
Et personale, som vi skal gøre alt for at skaffe gode arbejdsbetingelser, så vi kan fastholde og skaffe mere af.
Det er ikke kun de ældre, der er faldet penge af til i budgettet. Det er også faldet lige så tiltrængte penge af til at bygge to nye Børneinstitutioner. En på Horsegaard der skal bygge i 2022-23, og endelig er der afsat 22 millioner til sammenlægning af skolen, og ny daginstitution i Stjær.
Det er dejligt, at der nu er kommet en midlertidig vuggestue og børnehaven i Svaneparken, som skal fungere til, at den nye institution på Horsegaard står klar. Det har været et problem med den utryghed det har givet ved nogle forældre, når de ikke har været sikre på et lokalt tilbud til deres barn.
Der er andre gode tiltag i budgettet på klima- og miljøområdet.
Penge til grønne partnerskaber, så vi kan fortsætte med at lave projektet i vores område.
Alt i alt et godt budget, selv om man selvfølgelig altid kunne ønske sig mere.