Fortsæt til indhold

Alle Overløb er fortyndet spildevand

Debat
Martin Frausing Poulsen (DF) og Søren Nielsen (S), hhv. formand og næstformand for Skanderborg Forsyning

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Svar til Thomas Cordtz

Du skriver i dit læserbrev ”Spildevandsskandale – uhørt og skandaløst” blandt andet at der omgående skal styr på spildevandsudledningen, så urenset spildevand ikke bare ryger ud i naturen.

Fakta er, at alle overløb til recipienter fra både pumpestationer og overløbsbygværker er opspædet spildevand fra fællessystemet. Overløb forårsages af meget store regnmængder, som systemerne ikke er dimensioneret til. Der er med andre ord mere regnvand, end det serviceniveau, de er designet til at kunne håndtere.

Hvis der ledes urenset spildevand ud, så er der tale om et nedbrud på en pumpestation eller et renseanlæg, og det sætter gang i en beredskabssituation, som følger vores beredskabsplan, og som indberettes til myndighederne. Vi alarmeres om disse hændelser og kan reagere inden for kort tid med nødpumpning eller anden afværgeforanstaltning.