Køb ikke kød fra KZ-LEJRE

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

For det er, hvad vi må sammenligne de stalde med, som millioner af vore husdyr henslæber deres korte liv i: Superæglæggere, der bliver tvunget til ved lægning af alt for store æg at knokle sig ihjel med brud på brystbenet.

Turbokyllinger, der i deres tætpakkede, næsten døgnet rundt i neonoplyste stalde skal vokse så hurtigt, at deres ben ikke kan bære dem. For ikke at tale om grisene i svinefabrikkerne, hvor de lever af et silofoder lige så smagfuldt som savsmuld, og hvor soen ligger fikseret i sit jernfængsel, mens der dagligt dør over 25.000 smågrise.

Det lyder som surrealistiske forhold fra en fjern, barbarisk planet og ikke noget, der sker i hyggelige lille Danmark, men det gør det hver eneste dag og det med vores viden.

Det tyske folk påstod efter Anden Verdenskrigs afslutning, at man var handlingslammede med hensyn til KZ-lejrene og de forfærdende forhold, der herskede i dem, da man ikke var bekendt med deres eksistens.

Det kan vi ikke siges at være over for nutidens KZ-lejre for vore husdyr. Vil vi være denne foragtelige skamplet bekendt? Nej vel? Det kan ikke gå hurtigt nok med at få den bortvisket, og det kan lade sig gøre, men det sker ikke af sig selv: det kræver handling, oplysning og deraf følgende større ansvarsbevidsthed og omstillingsparathed hos os alle.

Fortsat passivitet for ikke at sige ligegyldighed over for dette organiserede dyrplageri, der pågår året rundt, kan kun betegnes som uværdigt og vanærende for en nation som vores.

Det bør der betingelsesløst og snarest gribes ind overfor fra politisk hold, det sker desværre ikke af sig selv, men her kan vi alle ved vore daglige fødevareindkøb være en fremskyndende faktor.

Det sted, vi sætter vores kryds ved det kommende kommunalvalg, vil også tjene som yderligere motivation for såvel vore lokal- som vore folketingspolitikere til at gribe ind over for de skændige forhold, vi byder vores husdyr. Intet har dog nogensinde forandret sig af sig selv, før nogen har krævet handling.

Lad os gøre det nu i relation til ”KZ-KØD”.