Sociale investeringer fremfor asociale skattelettelser

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Vi står overfor et afgørende valg mellem velfærd eller skattelettelser. Hvis de Konservative får magt, som de har agt, bliver de rigeste forgyldt med store skattelettelser. Hvorimod det offentlige vil få sværere ved at levere gode indsatser overfor udsatte borgere. Det mener jeg er en helt forkert prioritering. Der er behov for at investere i at give tidlig hjælp til udsatte borgere.

I de Konservatives 2030-plan fremgår det, at partiet ønsker at effektivisere den offentlige sektor for ca. 18 milliarder kr. Imens modtagerne af skattelettelserne fremgår af planen, så er det stadig uklart, hvor og hvordan de knap 18 milliarder i effektiviseringer skal findes.

De Konservative har indtil videre tre bud på effektiviseringer. Dosispakket medicin til de ældre, at de ældres tøjvask fremover skal foretages af centralvaskerier og mindre administration. Forslagene har haft blandet succes. F.eks. har centralvaskerierne kostet os dyre lærepenge i Syddjurs, fordi de ældres tøj er blevet leveret tilbage ødelagt, fordi det har ligget for længe, før det blev vasket. Løftet om effektiviseringer klinger derfor hult, når centralvaskerier har skabt stor utilfredshed hos de ældre.

Og selvfølgelig skal man fortsætte med at arbejde med effektiviseringer i det offentlige. Men forskning viser også, at kommunerne ofte anvender en billigere indsats end den, som eksperterne anbefaler på bl.a. socialområdet.

De knap 18 milliarder kr. kan derfor vise sig svære at finde uden at spare på børn, ældre og udsatte. Dertil kommer forventeligt 820 flere børn i alderen 0-6 år og 1.600 flere ældre over 70 år på Djursland i 2030, hvilket ikke gør opgaven nemmere. Kort fortalt, de Konservative gambler med velfærden.

Det mener jeg, at vi kan gøre bedre, og samtidig spare penge på den lange bane gennem sociale investeringer.

Sociale investeringer er, når der ydes en mere intensiv indsats overfor udsatte borgere i forventning om et afkast på længere sigt. Indsatserne varierer, men der er et stort potentiale i at hjælpe udsatte borgere bedre og tidligere bl.a. i form af bostøtte og aktivitetstilbud. Det kan være unge udenfor uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, som har behov for en mentor at sparre med i hverdagen. Eller langtidsledige, som har brug for støtte i eget hjem fra et tværfagligt team fx bestående af en socialpædagog, en sygeplejerske og en misbrugsbehandler. Det kan gøre en stor forskel på den lange bane - både menneskeligt og økonomisk.

I andre lande som Finland har det været en stor succes, at sociale indsatser leveres i samarbejde med filantropiske fonde og andre investorer. I Danmark har man afprøvet det i forskellige kommuner, som i Aarhus, men juraen har spændt ben for, at det rigtigt er blevet en succes.

Folketinget burde som det første sikre, at det er nemt for kommunerne at foretage langsigtede sociale investeringer, og at jura ikke står i vejen, som den gør i Aarhus. Når vores nabolande kan, hvorfor skulle vi så ikke kunne? Der er behov for at tænke utraditionelt, når pengene er små. Jeg håber, at kommunerne og Folketinget vil gå ind i arbejdet for flere sociale investeringer. De udsatte har brug for det.«