Fortsæt til indhold

Er Nationalpark Mols Bjerge forankret i lokalområdet? Eller går Nationalparken sine egne veje og rider egne kæpheste?

Debat
Poul Erik Bærentzen, Havbakken 43, Knebel:

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Skal man tro Nationalparkens seneste udgivelse ’Strategisk- fysisk udviklingsplan for kerneområdet i Mols Bjerge’, er det svært at tro på viljen til en lokal forankring.

Hvordan kan man forestille sig at etablere bilfri zone i hele den centrale del af Bjergene, så befolkningen og gæster kun kan besøge området i løb, til fods eller på cykel?

Vi er stolte af vores Naturbørnehave med forskellige stationer i Mols Bjerge. Hvordan sikres deres forhold, og hvordan kommer vores børn rundt, når vi gerne vil have, at de lærer deres egn at kende?

Er indholdet i udviklingsplanen virkelig Nationalparkens bud på fremtiden i Mols Bjerge ?

  • Eller er det turistorganisationen og nogle konsulenter med manglende virkelighedssans forsøg på at erobre vores kulturlandskab – og står vores borgmester også inde for tankerne med sin underskrift? - eller handler det hele blot om turistbusiness?
  • Er denne plan fremtidens virkelighed i Mols Bjerge ?

SVAR UDBEDES FRA DE ANSVARLIGE.

Et personligt synspunkt: Nationalparken er blevet en skuffelse med manglende respekt for lokalbefolkningen og hele Mols Bjerges fantastiske kulturhistorie.«