Jeg vil gerne mane til besindighed om Naturnationalparken
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
»Kære Jørgen Ivar, Annette Klint og andre med interesse for Naturnationalpark Mols Bjerge.
Jeg er fuldt ud klar over, at der er flere der har bekymringer omkring de kommende naturnationalparker, men jeg vil gerne mane til besindighed. Den nye regering er endnu ikke gået i gang med udmøntningen af naturnationalparkerne.
Den nye regering er endnu ikke gået i gang med udmøntningen af naturnationalparkerne.
For at sikre at både Syddjurs Kommune og vores borgere inddrages har jeg, som tidligere nævnt, inviteret ministeren til en dialog her i kommunen. Hvis han takker ja, vil jeg sikre mig han både møder politiske tilhængere og modstandere af naturnationalparken, ganske som jeg gjorde, da Lea Wermelin besøgte Syddjurs Kommune i starten af 2022.
Det er vigtigt for mig, at det ikke bliver et spørgsmål om at man enten er for eller imod. Men at vi får alle nuancer i spil, og sørger for at lande en løsning flest mulige fra Byrådet kan se sig selv i.
I den proces der kommer, vil jeg gøre hvad jeg kan for at sikre en åben dialog, det er jeg meget bevidst om. For at regeringen kan leve op til det der står i regeringsgrundlaget, vil det både være borgere og politikere der indgår i denne proces. Det vil jeg presse hårdt på for at de lever op til.«