Fortsæt til indhold

Fusionen af Rønde og Rostved Vandværker foregik helt åbent

Debat
Henning Sørensen. Formand Rønde Vandværk:

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Nedenstående er et svar på et debatindlæg bragt på syddjurs.lokalavisen.dk 3103 2023 under overskriften ”Rønde Vandværk A.m.b.a som velgørende organisation.

»Vi er helt enige om, at ledningsnettet er forbundet korrekt og på den mest optimale måde, samt at det var en god indkobling af vandforsyningen til Rostved.

En stor tak til den fremsynethed som bestyrelsen i Rostved havde. Der er ad åre kommet mange ting, som skal udføres for et vandværk, og det er derfor en kæmpe opgave for bestyrelsen at håndtere det korrekt.

Vandforsyningsplanen fra 2018 i Syddjurs Kommune går i høj grad ud på at hjælpe mindre værker, og Rønde – Rostveds bestyrelse kendte også hinanden fra tidligere projekt.

Der er ingen tvivl om, at den økonomiske fordel var i Rostveds borgernes favør, idet de ellers ville have fået en høj vandpris i mange år for at renovere eget vandværk ved ikke at blive sammensluttet.

Rostved stod foran at renovere vandværket, desuden var de to vandboringer ikke helt gode. Derved var der en kæmpe udgift for en by med kun 81 forbrugere. Det havde måske kostet 1 mio dkr. Vandværksdriften er ændret markant de sidste 10 år, og alle ved i dag, at vand er en ressource, som skal håndteres korrekt.

For at udføre en sammenlægning, skal der kigges på økonomi. Det har Røndes bestyrelse været igennem. Vi har forholdt os til den formue, som Rostved havde sparet op, og de udgifter som er forbundet med at koble byen på. Fra start af, da vælger vi at montere nye elektroniske vandmålere fra Kamstrup, ligesom vi havde foretaget trykmålinger ude ved vores tilkoblingsende for at sikre trykforholdene. Ud fra egen revisor og Danske Vandværker, da forefindes der ikke en ’punkt for punkt liste’, som kan krydses af.

Det sker både med matematik og følelser. Lokalsamfund som ændrer vandforsyningpraksis har følelser. Det har jeg selv mærket, idet jeg deltog i Rostveds tidligere generalforsamling, hvor der blev stemt om optagelse i Rønde. Der er følelser med i at afgive sit vandværk, som har kørt i over et halvt århundrede.

Den økonomiske udfordring går blandt andet på værdisætning af vandrør i jorden. Det er muligt, vandrørene er afskrevet regnskabsmæssigt, men de har fortsat en værdi, og denne skal naturligvis med.

Rønde kan bekræfte, at vi har kigget på tallene, og fundet, at det var et ligeligt forhold. Der er ingen tvivl om, at den økonomiske fordel var i Rostveds borgernes favør, idet de ellers ville have fået en høj vandpris i mange år for at renovere eget vandværk ved ikke at blive sammensluttet.

Tilslutningen til Rønde blev delvist betalt med den opsparede formue, og fremadrettet, da har Rønde forholdsvis enkelt tilsluttet 81 nye forbrugere med et forbrug omkring 16.000m³/år. Efterfølgende kan Rønde sælge vand til Rostved, og vi har vandmængden og god kvalitet, derved vil det være en fordel for Røndes borgere i al fremtid.

Rostved er en fantastisk by med mange ildsjæle. I har Figenbladet, hvor alle beboere har kunnet følge med i, hvad der foregår. Dernæst ved jeg, at årsregnskabet fra vandværket har været sendt rundt, og jeg er endda oplyst om, at I også skulle have modtaget det. Er det ikke tilfældet, da beklager jeg naturligvis.

Rostveds regnskab er gennemgået og fundet i orden. Ved sammenlægningen var Danmark fortsat plaget af corona, så derfor blev der ikke afholdt en generalforsamling. Vi, Rønde og Rostved, valgte at lægge os sammen pr 1. januar 2022. Her er vandværket opløst, så det er idag ikke muligt at afholde en generalforsamling og godkende regnskabet.

I mangel af en generalforsamling i Rostved og for at sikre en korrekt ’afslutning på en epoke’, da vælges at give Rostveds bestyrelse et budget på små 16.000kr til at afholde en temaaften for afslutningen af eget drevet vandværk.

Et arrangement som var for alle Rostveds borgere, og budgetteret ud fra ca. 200 kr. pr. forbruger. Dette var en ydelse til sammenslutningen, og et vigtigt skridt i retning af en positiv forandring. Jeg ved fra Figenbladet og den tidligere bestyrelse, at der blev afholdt tale, og at alle de fremmødte fik snakket det igennem og så positivt på det nye samarbejde. Arrangementet var planlagt af den tidligere Rostved-bestyrelse sammen med Beboerforeningen.

Arrangementet var for alle, og det blev også bekræftet til Røndes Generalforsamling 21. marts 2023.«