Fortsæt til indhold

Debat: Når skaden er sket, stiger regningen

Debat
Birgit AagaardSkovstykket 9, Grenaa

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Til borgmesteren og kommunalbestyrelsen i Norddjurs kommune.

Dette er en tilføjelse til mit læserbrev i Lokalavisen Norddjurs 20. september 2023 ”Kommunen burde være dybt taknemlig for de mange selvtrænere.”

En investering i forebyggelse er en investering i fremtiden

En investering i forebyggelse er en investering i fremtiden. Det gælder for mange områder, for eksempel arbejdet med børn/unge, psykiatrien, hele sundhedsområdet – (og det er heldigvis ved at gå op for mange – også fagfolk.)

Det gælder også inden for ældreområdet.

Når skaden først er sket, bliver regningen meget større.

Ifølge udtalelser i Lokalavisen 27. september har formand for voksen- og plejeudvalget, Mads Jensen, (K), åbenbart problemer med sine liberale idealer, men kan han ikke overbevises om de økonomiske fordele ved forebyggelse?

Hjemmepleje betragtes dog stadig som en kommunal opgave, og man kunne vel med god grund kalde selvtræning for ”forebyggende hjemmepleje”.