Fortsæt til indhold

Parkér ulovligt eller gå langt

To nye handicappladser foran apoteket i Rønde giver ingen mening.

Debat
Inger Johnsen,Vrinners

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Apoteket i Rønde har endelig fået parkering lige foran apoteket. Til stor glæde for os alle, da det ellers kan knibe med parkering i nærheden.

Men begge pladser har fået status af handicapparkering.

Jeg vil gætte på, at der aldrig vil være to handicapbiler på samme tid foran Rønde apotek.

Alle andre, gamle og syge, der ikke ligefrem har handicapskilt, har så valget mellem lange afstande - eller ulovlig parkering på de to tomme pladser. Det må kunne laves om, så der bliver en almindelig p-plads og en handicapparkering.