Formand for Djurs Biogas: »Jeg forventer fortsat, at politikerne står ved deres ord«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Syddjurs Kommunes embedsmænd har gjort det klart, at det er muligt at opføre et biogasanlæg ved Hovedvej 16, og at de problemer, der vil være uanset, hvor du vil opføre et stort anlæg, kan håndteres og løses. Her tænker jeg især på de bekymringer, som der er om trafikken,« lyder det fra Mogens Hjort Jensen, formand for leverandørforeningen Djurs Biogas, som består af cirka 100 landmænd fra primært Djursland.

Mogens Hjort Jensen driver selv Bakkegaarden ved Dolmer.

Han har naturligvis bemærket, at der er folkelig modstand mod den ansøgte placering 2.1 på området mellem ejendommene på Hovedvej 107 og Hovedvej 109.

Det kom blandt andet til udtryk på borgermødet i Kolind+ den 13. december.

»Jamen, uanset hvor du vil placere et biogasanlæg, vil der være modstand, og det er forståeligt, at naboer stiller spørgsmål. Jeg talte efter borgermødet i Kolind+ med nogle af de rådgivere, der er til projektet, og de kunne fortælle, at det har været sådan alle steder, hvor de har været involveret. Når først anlægget står der, forstummer kritikken lidt efter lidt.«

Plads til begge dele

Bestyrelsesformanden er således fortsat optimist.

»Det er svært at være andet, når embedsværket siger, at der ikke er regler og jura, som ikke overholdes. Derfor må jeg selvfølgelig forvente, at politikerne i Syddjurs stoler på deres egne rådgivere. Hvis det viser sig, at det gør de ikke, så vil jeg holde op med at tro på noget som helst.«

»Jeg hører politikerne sige: ’Vi skal have biogas.’ Det vælger jeg at tro på, for alternativet er jo, at de lyver.«

- Har du ingen forståelse for dem, der siger, at turismen, herunder Djurs Sommerland, ikke kan eksistere side om side med et stort biogasanlæg?

»Jeg har meget stor respekt for Djurs Sommerland og det, de står for og har stået for i mange år. Direktøren fortæller, at der er ansat cirka 800 medarbejdere. Det er dog ikke hele året. I landbruget beskæftiger vi betydeligt flere, hvis vi snakker årsværk.«

»Jeg synes nok, at Brdr. Thorsen I/S har forsøgt at finde løsninger og nu har rykket projektet så tæt på Løvenholmskoven, at det ikke kan komme længere, samtidig med at Syddjurs Kommunes embedsmænd siger, at den ekstra trafik, der kommer med lastbiler til og fra anlægget, kan håndteres.”

- Hvis det bliver et politisk nej til den ansøgte placering ved Hovedvej 16, kan du så se andre placeringer, eller er det lig med ude for et biogasanlæg på Djursland?

»Jeg har bemærket, at der har været forslag om andre placeringer i Tirstrup og ude ved Lufthavnen. De duer simpelthen ikke af flere årsager, men primært fordi placeringen skal være central i forhold til transporten af biomasser, og vejene skal være til det. Derfor kan et biogasanlæg kun placeres på strækningen ved Hovedvej 16.«

»Nu har der jo været forsøgt mange andre placeringer tidligere, men jeg har svært ved at tro på andre muligheder. Så det er nok enten den ansøgte placering eller ingenting, som jeg ser det.«

Biomasser nok?

Flere har stillet spørgsmålstegn ved, om der er tilstrækkelige biomasser ud i fremtiden, fordi antallet af landbrug på Djursland vil blive færre i de næste ti år.

Til det siger Mogens Hjort Jensen:

»Der er ikke noget, der tyder på, at der bliver færre landbrug, men det kan sagtens være, at nogle ejendomme opkøbes af andre. Men det kan selvfølgelig være, at der lovgives om, at husdyrproduktionen skal indskrænkes.«

Han minder om, hvad han tidligere i 2023 udtalte til Lokalavisen (22. september 2023). Dengang sagde han blandt andet:

»Selve landbrugsarealet til blandt andet energiafgrøder bliver jo ikke mindre af den grund (færre landbrug, red.). I forhold til mængden af husdyrgødning så lavede vi (Djurslands Landboforening, red.) sidste år et overordnet estimat for mængden af husdyrgødning på Djursland ud fra data fra CHR-registeret 2021, som viste en samlet husdyrgødningsmængde på ca. 1,2 mio. tons. Det er således langt fra al husdyrgødning, der aktivt er indmeldt leverancer af på nuværende tidspunkt. Det betyder også, at der ved eventuel nedlæggelse af nogle husdyrproduktioner fortsat forventes at være husdyrgødning på Djursland.«

Det nye anlæg på placering 2.1, som eventuelt kommer, må aftage 800.000 ton biomasse (husdyrgødning og organisk affald) pr. år, når det kommer op at køre optimalt.

Håret i postkassen

Et par landmænd, der var med i Djurs Biogas, har meldt pas, fordi de synes, at processen har varet alt for lang tid, men de øvrige har betalt årskontingentet på 1.000 kroner, ifølge bestyrelsesformanden.

»Vi har som landbrug en bunden opgave med at bidrage til at få Danmarks klimaaftryk ned. Hvis det bliver et politisk nej til et biogasanlæg, må vi forvente, at politikerne så fortæller os, hvad vi så skal gøre. Landspolitikerne anbefaler store biogasanlæg.«

- Lugtgenerne ved et biogasanlæg og så i et turistområde er også noget, som modstanderne peger på?

»Ja, nu må et biogasanlæg gerne lugte indenfor for nogle grænseværdier. Jeg kan forstå, at man nu siger, at det eksisterende gårdanlæg på Østenfjeldvej 9 lugter, men mon ikke det mere er svinestalden ved siden af. Et biogasanlæg må jo kun lugte halvt så meget som en svinestald.«

- Hvis der ikke kommer et centralt biogasanlæg, vil vi så se en række mindre anlæg skyde op?

»Det tror jeg ikke. Det er mest rationelt at have et stort og moderne, og det vil være problematisk at skulle til at opgradere nuværende anlæg, økonomisk og på anden vis.«

Hån mod demokratiet

Mogens Hjort Jensen vil se det, før hans tro på, at der ikke er et politisk flertal vil lide et større skibbrud, når Syddjurs Byråd endeligt i februar skal beslutte, om en placering 2.1 skal indgå som et tillæg i den kommende kommuneplan.

»Jeg synes, det er en hån mod demokratiet, hvis en ansøgning, som kommunens embedsmænd kan godkende, ikke kan få politikernes opbakning. Hvordan man som politiker kan sige nej til noget, der er en stor del af den grønne omstilling på Djursland og som vil bidrage med en CO2-besparelse på mindst en tredjedel af Syddjurs Kommunes klimaregnskab, har jeg ikke fantasi til at forestille mig. Det må de så forklare, men måske er jeg naiv.«