Debat: Vores tålmodighed er væk - A. Enggaard bør skamme sig

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Loven er desværre sådan, at man gerne må lade bygninger forfalde, så længe det ikke skader andre. Vi så det på Bjørnholms Allé i Viby, hvor en udvikler skulle have armen vredet helt rundt, før der blev sat hegn op. Dog står bygningen stadig som en skamplet på det ellers hyggelige område ned mod Brabrandstien. Det er en skam.

Og nu, hvor vi er ved skam, så burde A. Enggaard, der igennem seks år nu har ladet Jaka-grunden og den tidligere fabrik falde helt sammen, i høj grad skamme sig, for der blev lovet noget helt andet. Helt med rette er borgernes tålmodighed for længst forsvundet, og det samme gælder for Socialdemokratiet!

For nok har man ret, men det er altså ikke rimeligt, og som borger og politiker kan man godt føle sig lidt magtesløs.

Min kone og jeg så selv på et rækkehus i Højriisparken for seks år siden. Her blev vi, ligesom alle andre, præsenteret for store planer. Store planer, der ville omdanne den gamle fabriksbygning til et fantastisk kulturhus. Tillokkende for enhver, der ønsker at stifte familie, og som ser kvaliteten i et stort fællesskabende hus. Velsagtens også noget, de fleste er villige til at betale mere for - og mindre, hvis det ikke er der.

Intet, som i absolut intet, er sket, og bygningen har nu stået åben og modtaget vind og vejr uden sikring. Mon dette betyder, at det ikke bliver til noget?

Vi må ganske enkelt lade tvivlen komme A. Enggard til gode og bede dem levere det, de har lovet. For der er nemlig rigtig mange mennesker, der har købt og betalt for netop den vision og de planer, der blev lovet i det magasintykke prospekt, som man som køber blev præsenteret for.

Og der er da også håb, for klikker man forbi A. Enggaards hjemmeside står der følgende: ”Med A. Enggaard er du sikker på et højt engagement og maksimal ansvarlighed”.

Det står under passagen om virksomhedens værdier på hjemmesiden. Med så meget svung i retorikken kan vi kun forvente, at det er lige nu, at den ”maksimale ansvarlighed” sparker ind, og at A. Enggaard kommer i sving.

Vi kan som byråd ikke gøre meget, udover at opfordre rådmanden til at gå bestemt til A. Enggaard, hvilket vi forstår er sket gentagne gange. Det skal rådmand Nicolaj Bang (K) have tak for.

Både rådmand og borgerne i Brabrand kan regne med Socialdemokratiets støtte i denne sag.

Svar fra A. Enggard:

Kære Jesper

Hos A. Enggaard ser vi os som en ansvarlig aktør, men på trods heraf, så kan vi ikke det umulige.

I vores program for JAKA kulturhus 2018, var der en række aktører. Siden vi lavede programmet, viste det sig, at Brabrand IF desværre ikke kunne bære økonomien forbundet med at forvandle den gamle fabrik til en springsal, ligesom man sidenhen har valgt at satse på samle aktiviteterne ved idrætsanlægget istedet. Flere af de andre aktører, som programmet baserede sig på, var opstået gennem samarbejde med Aarhus Kommune, men heller ikke noget af dette kunne realiseres, da det kom til stykket.

Vi kan ikke skabe noget alene, men har behov for at gøre det i fællesskab med andre. Men når ingen kan se sig i projektet, så er det bare ikke muligt. Vi er klar til at gøre noget, så man ikke længere skal kigge på en ruin. Vi er klar til at etablere de funktioner, som blev lovet Højriisparkens beboere, men vi kan fysisk ikke gøre det i den gamle konstruktion.

Dette skyldes ikke forfald eller manglende vedligehold. Der blev i forbindelse med saneringen i 2019/2020 konstateret, at bygningen var markant ringere end først antaget, og at der var markante skader på den bærende konstruktion. Ydermere var der en betydelig risiko for anvendelse af rengøringsmidler, der har en nedbrydende effekt på armeringen. Vi har på den baggrund tidligere søgt om at få nedrevet bygningen, men dette er blevet afvist af Aarhus Kommune.

Vi er ærgerlige over den tid, der er gået, og at vi ikke har kunne leve op til de ambitioner, vi selv var med til at formulere. Men vi kan ikke ændre på det. Vi prøver derfor nu i dialog med jer at finde en vej igennem det, men det kræver en fælles løsningsvillighed, for vi kan som sagt ikke levere det umulige.

Med håb om dialog frem for pege. fingre.

Mange venlige hilsner

Lars Thesmer Sørensen, projektudvikler, A. Enggard