60 år gamle vandtanke i beton kan ikke godkendes: »Der skal gøres noget ved Skovby Vandværk«
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Skanderborg Kommune godkender ikke rentvandstanke i beton, som er over 50 år gamle
I 2014 begyndte bestyrelsen i Skovby Vandværk at lede efter grundvand (vandboring) omkring Skovby. Der er ikke meget grundvand i området, men med hjælp fra moderne teknologi, er det lykkedes at finde vand i Skovbyskoven ved Tinbækparken.
Her blev en helt ny boring sat i brug i juni 2022, og leverer i dag halvdelen af vores drikkevand. Vi har endnu en ny boring, som forventes at være klar til at levere vand i løbet af sensommeren.
Skanderborg Kommune har på et møde med Skovby Vandværk 12. juni 2024 udtalt, at vi nu har vand nok og i en god kvalitet. At bestyrelsen har gjort hvad der kunne gøres for at finde vand.
Idéen om, at der ingenting skal ske med vandværket falder ligesom til jorden efter kommunens udmelding om, at noget skal ske.Finn Sander Jensen, formand, Skovby Vandværk
Bestyrelsen valgte i 2016 at få udarbejdet en strategirapport ved ingeniørfirmaet Vand & Teknik. Dette skete på baggrund af, at vandværket allerede i 2016 trængte til en renovering.
Efter modtagelse af rapporten valgte bestyrelsen i efteråret 2016 at udsætte renovering/nybyggeri af vandværk, indtil vi havde tilstrækkeligt grundvand. Ingen havde jo nogen interesse i at stå med et flot vandværk og ingen vand.
Efter det kommunale syn her i juni 2024, hvor Skanderborg Kommune udtaler sig positivt om den tilstrækkelige mængde grundvand vi råder over, samt den gode vandkvalitet Skovby Vandværk leverer til forbrugerne, udtaler kommunen at der skal gøres noget ved Skovby Vandværk.
Om rentvandstankene i beton får bestyrelsen den besked, at ved renovering eller nybyggeri vil kommunen ikke godkende rentvandstanke i beton, som er ældre end 50 år. Vores er 60 år.
Det er en god beslutning kommunen har truffet om rentvandstankene i beton, selvom det ville være rart, hvis vi havde kendt kommunens holdning noget før. Så havde vi måske også undgået den uforsonlige stemning, som ellers ikke er kendetegnede for Skovby.
At rentvandstankene kan holde i mange år endnu, og bygningerne kan holde yderlig i 30 år, er der ikke dokumentation for.Finn Sander Jensen, formand, Skovby Vandværk
Idéen om, at der ingenting skal ske med vandværket falder ligesom til jorden efter kommunens udmelding om, at noget skal ske. At rentvandstankene kan holde i mange år endnu, og bygningerne kan holde yderlig i 30 år, er der ikke dokumentation for.
Ligeledes den idé vedrørende sammenlægning med Galten Vandværk, som Galten ikke ønsker. Hvorfor skulle de være interesseret i at betale for, at vi i Skovby kan få billigere vand?
Vi samarbejder med Galten Vandværk, og har allerede besluttet at etablere en gensidig nødforbindelse. Denne nødforbindelse vil strække sig helt fra Låsby til Skovby og omvendt. Hvis vi bygger et nyt vandværk, vil den billigste måde at etablere nødforbindelsen på være at gøre det samtidig med vandværksbyggeriet.
Det billigste og bedste for forbrugerne vil være, at bygge et nyt vandværk. Hvor alt er nyt og vil kunne holde i mange år fremover. Og samtidig vil vandprisen være kendt langt ud i fremtiden.
Ved en renovering vil vandprisen være kendt et stykke tid, men snart vil de genbrugte dele skulle skiftes, og det vil presse vandprisen opad.