Fortsæt til indhold

Danmarks sorteste traktortræk og absolut ikke smukkeste

Debat
Niels DygaardEgholmsvej 21C, Skanderborg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Normalt er det ploven eller andre landbrugsmaskiner, vi ser landmandens traktor trække efter sig. I denne tid er det dog ikke kun i marken, at man kan se disse maskiner, men også ved de mange traktortræk, som ”LandBoungdom” arrangerer over det ganske land. Ved dette event, som store skilte langs vores veje gør opmærksom på - på Skanderborgegnen i øvrigt kendt som ”Danmarks smukkeste traktortræk” - kan man se og høre traktorerne tonse derudad med kæmpemæssige, sorte røgskyer fra de brølende motorer.

Forhåbentlig indser vi, inden det definitivt er for sent, at løbet må være ved at være kørt for den slags sorte arrangementer, og at vi i voksende erkendelse af vort klimaansvar må hugge bremserne i over for mange andre blåøjede vildveje i vores materielle, playboylignende, men klimaødelæggende livsstil.