Fortsæt til indhold

Favrskov får ladestandere til elcykler i de fire hovedbyer

Debat
Erling Kvist Andersen og Grethe VilladsenMedlemmer af byrådet for Socialdemokratiet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Et af de grønne mål for kommunen kunne være at få flere til at cykle. Rigtig mange har fået elcykel de senere år, både almindelige cykler, men også ladcykler til transport af småbørn. For mange er det blevet bil nummer to.

Erling Kvist Andersen er byrådsmedlem og formand for Teknik- og Miljøudvalget og medlem af Plan- og Landdistriktsudvalget. Pressefoto

Det sad vi i den socialdemokratiske gruppe og lavede et budgetforslag om. Forslaget var offentlige ladestandere i de fire hovedbyer ved kulturhusene eller bus/togstationer. Så det kunne blive centralt i midtbyerne.

Samtidig dukkede muligheden frem, at kommuner nu kunne søge hos vejdirektoratet af “Pulje til offentlig opladning af elcykler”.

Det tog vi straks videre i forvaltningen, og nu er det så på vores initiativ lykkedes at få sat gang i projekt ladestandere til elcykler. Favrskov får elcykel ladestandere i de fire hovedbyer. Vi er en kommune, hvor der er der et stort behov for ladestandere til både rekreative og pendler-cyklister.

Som elcyklist støder man ofte på udfordringer med at sikre den nødvendige strøm, fordi der er langt fra den ene ende af kommunen til den anden. Og det er rigtig langt at cykle en elcykel fra Hinnerup til Voldum uden strøm.

Derfor vil ladestandere med adgang døgnet rundt ved serviceknudepunkter, seværdigheder og lignende styrke cyklismen. Det er så dejligt, når man kommer i mål med noget, der har stor betydning for både sundhed og grøn omstilling.