Kultur er ikke flødeskum – det er velfærdens hjerte

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Forhandlingerne om det kommunale budget for 2025 lurer lige om hjørnet, og vi kigger fortsat ind i en presset kommunal økonomi, hvor vi kommer til at vende hver en sten for at kunne levere et acceptabelt velfærdsniveau.

I første omgang vil det nemmeste være at fjerne flødeskummet fra kagen og fokusere på de direkte borgervendte velfærdsydelser inden for sundheds-, ældre-, social-, familie- og skoleområderne og lade kultur- og fritidsområdet holde for.

Det er en fejl, som mange kan fristes til at begå, fordi effekten først indtræffer senere. Jeg tror også på, at civilsamfundet – herunder foreninger, kulturinstitutioner, virksomheder og andre interessenter – har en langt større rolle at spille i fremtidens velfærdssamfund, og jeg tror, at mange af udfordringerne med at få velfærden til at slå til vil blive løst ad den vej. Og ja, jeg tror, at den oplevede velfærd ude hos borgeren vil blive mindst lige så god. Men kommunen skal naturligvis fortsat løfte sin del af byrden.

I Syddjurs Kommune har vi hidtil været stærke på kultur- og fritidsområdet, og hvis det står til mig, skal vi blive endnu stærkere. Det er der primært to årsager til.

For det første bidrager kultur- og fritidsområdet til borgernes almene dannelse og velvære. Alle de aktive foreninger og fællesskaber, der skaber aktiviteter rundtom i kommunen, medvirker til en højere trivsel til os allesammen.

Uanset om man er til konkurrencesport, musik, kunst eller aftenskole, er det vigtigt, at vi understøtter kultur- og fritidsområdet, for det giver rigtig meget velfærd tilbage. Samtidig tror jeg på, at kulturområdet ville kunne understøtte endnu mere på alle de ovennævnte kernevelfærdsområder, hvis vi kunne nedbryde nogle af væggene mellem udvalgsområderne. Det er efterhånden alment kendt, at kulturområdet har meget at byde på, når det gælder forebyggelse og helbredelse inden for mistrivsel, ensomhed og almen og mental sundhed. Altså nogle af de udfordringer, der presser de øvrige områder.

For det andet henter Syddjurs Kommune en del af sine penge ved bosætning og turisme. Når det gælder bosætning, er det vigtigt, at vi har noget at byde på, så vi ikke skaber sovebyer, hvor tilflytterne lever deres sociale liv i Aarhus. Vi skal have aktive borgere ud i vores landdistrikt. På samme måde hænger turisme og kultur sammen. Hvis vi skal blive ved med at tiltrække besøgende, skal vi have et aktivt og velfungerende kulturliv, som udvikler sig løbende. Derfor skal vi have nogle gode partnerskabsaftaler med vores kulturaktører og understøtte deres arbejde for at gøre Syddjurs til en endnu mere attraktiv destination. Samtidig skal vi bevare eller styrke puljerne, som understøtter alt det, der pibler og gror rundtomkring i kommunen – og som måske en dag vokser sig til stor og stærk medspiller på kultur- og fritidsområdet.

Derfor vil min opfordring være, at man ikke betragter kultur- og fritidsområdet som flødeskum, men som en vital del af vores lokalsamfund og som en væsentlig bidragsyder til vores eksistensgrundlag og velfærdssamfund. Og det kunne være interessant at få andre indspark til, hvordan vi kan spille hinanden stærkere inden for de rammer, vi har at arbejde med på tværs af foreninger, kommunale forvaltningsområder og erhvervsliv.